Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Niels Henrik Abel (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 171
Som i en stor bølges
fjærnt avstemte brus
sejre, sejre de fejre.
De følges
av tanker som til hine hæfter,
men blev ikke tænkt.
Da de kom efter,
var der stængt.
Det var tidlig på dagen;
men da de kom efter,
var der stængt.
Urokkelig som tiden
er tallenes viden.
Deres flætninger er,
i evigt morgenskjær,
renere æn sneen,
finere æn luften;
men stærkere æn værden,
som de vejer uten skåler
og belyser uten stråler.
Og han har
sat skytende røtter
i erkjænnelsens lov.
Der han var,
kan ikke tænkes uten ham.
Den gang han kjænte,
døden kom for at hænte,
bad han den vænte.
Han regnet og regnet,
til han satte tegnet,
det siste
under det som ingen ænnu visste,
og knapt forstod.
Nu er det forskningens rod.
Hans fødsels-stjærne
lyser frem til vuggen
vise mænn fra det fjærne.
Hundre år
er her som igår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
