Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Ved mottagelsen av siste post fra Finland (Maj 1903) - Ernst Sars (På hans syttiende fødselsdag den 11. Oktober 1905)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 173
Dens døde i skriket sig blandet,
og de som den siden skal føde,
de levende, ufødte, døde,
de skriker for fædrelandet.
Og vet I hvad ligger i råbet?
Det stille, det lyse i viljen,
som samlede folkefamiljen,
de dræper. De dræper jo håbet.
De dræper — gid bøddel’n forstod det! —
de dræper det innerste inne
i livstrådens fineste tvinne
om Gud — som det evige gode.
De dræper den retskafne tænkning,
som helt ifra hedenolds guder
har opbygget landet. Det luder,
ti grunnen har fåt en sænkning.
De dræper al troskyll i barnet.
Det blir som de gamle erfarne.
Det lærer at mistro og hade.
De dræper det unge og glade.
Men han som et folk henretter,
(detlykkes dog ingensinne!)
er født av en nordisk kvinne,
og lekte på danske sletter.
Å Danmark, hvis bøddelen kommer,
da vær ham en folke-sund dommer:
Forbyd ham at træde på jorden;
ti den er de fries i Norden!
ERNST SARS
(På hans syttiende fødselsdag den lite Oktober 1905).
“■ Mot folkets fødsels-tider,
beredt bak frost og sne,
opvågne vil omsider
det øje som kan se, —
se kræfterne sig væbne,
før ænnu nogen tror.
Det er som folkets Skjæbne
i denne ene bor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
