Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Annen sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 ARNLJOT GELLINE
enten henne med gule hår
og langsomt svømmende øje,
eller de skjæggede skogmænn,
lejret om natligt bål;
enten den blanke, jærnskodde plog,
skjærende akerfuren,
eller det kvasse, korte sværd,
huggende livet til;
enten kjærligheds altarlys,
tændt i den lave stue,
eller den ravnsorte, hæse hævn
skrikende om hans hjælm;
enten drømme-rik søvn hvær nat
efter en angerløs dag,
eller den vredes evige hast
gjænnem sin fiendes land.
Da var det en der hviskede „Trand“
Ret som vinden vifter i træ,
dryssende fallt fra dem alle:
„Trand! hvor er Trand? Ja, Trand!“
Disse de raske, hissige rop
krævet kun ett av hans tale:
datteren skulde han give
for deres gods og kvæg!
Fædrenes gamle, herlige gård,
alle hans arvestykker
skulde med Ingigerds hvite hånd
over til stimænn gå. —
Næsten hvær slægt i bygden
bar på sår av Arnljots sværd,
rødere æn hans kåpe rant
blodet ned av hans navn.
Stod han æn selv med mildnende ord,
alle hans mørke mord-lystne mænn
slog som en ring av luer
op om den fred han bød.
Skulde den gamle lægge
datteren in i denne ring —
ret som en offer-kvige
på det flammende bål?
Rank var hun vokset i gården,
modnet som aks i solen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
