Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Annen sang - Tredje sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 ARNLJOT GELLINE
Synes I, Jæmter, slikt et barn
byttes kan bort for gods og kvæg?
Synes du, Arnljot Gelline,
hun er en stimanns brud?“
Men over faderens aksel
Ingigerd sendte stille smil,
munter som morgenrøden
over et gråsprængt fjæll.
Hånden holdt fast om hans hode,
foten tok stø’ i bæltet —
aldrig en stærk manns skulder
stautere byrde bar!
Se, da skammet sig Jæmtlands mænn,
jublede højt mot Gelline:
„ Ingigerd værger vi alle mann,
tag henne, om du kan!“
TREDJE SANG
KVINNEROVET
Fjorten nætter derefter brænte
Trand og hans gård;
natten var stille, husene gamle,
snart var det gjort.
Kvæget ene, og gårdens kvinner,
reddedes ut,
mænn som prøvde med røken flygte,
fælltes på stand.
Truslen fra tinge
tøvet ej længe.
Før sig bygdefolket fik sanke,
var det forbi.
Op mot skogen med bluss og brande
byttet de bar,
jog de kvæget, kjørte de kornet,
brøjtet sig vej;
foran sprang Arnljot, let på armen
Ingigerd sat...
Men hennes tårer
fallt på hans åsyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
