Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Syvende sang - Ottende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNLJOT GELLINE 209
drager til ondt kun og døds-tom iver.
Nej!
Slet ingen vej
fører til det som du tænkte dig.
Se, hun knæler ned og beder!
Du i hennes bønner blandes:
„Der han synder, der han leder,
lad ham frælses, ej forbannes . . .!“
Se, hun ejer
over hvær en attrå sejer,
se, hun vænder
op mot Gud to barnehænder:
„ Fader, Frælser, Herre, hil dig,
nu jeg længes, tag mig til dig!“
Usselt du har det: helt uten ævne
kastes du, synker du; — sæt dig dog stævne,
stævne med døden!
Så har du ænde på naget og nøden,
så er det omme . . .
tomheden øst i det ændeløst tomme.
Slut!
Har du fortrutt
alt du har gjort, blir ej bedre dig budt.
„Det mig løfter, det mig fyller,
at så helt jeg gav mig til dig,
altid nyt min sjæl fortryller,
så jeg altid mere vil dig.
Hjærtets hjærte
er den tiltro du mig lærte,
sejers-sikker
hvært mit håb i skyen stikker . . .
Finn dem, fræls dem, giv dem rede,
hvor jeg selv er snart til stede!“
OTTENDE SANG
UNDER VÅRFLOMMEN
Ej var det vinter, ej var det vår,
nedfalls-tid,
regnvejr i uker, øsende snevand,
løsning i fjællene, fonner, skogbrott, —
så kom de hærjende, brytende stormer!
ørnson: Samlede værker. I. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
