Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Tolvte sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 ARNLJOT GELLINE
Da blev der hærskrik og sprang,
piler mot træerne klang,
grenene brøtes, og in
under det tykkeste krat,
over den vandsure myr,
frem,
til de fik ringet hvær mann,
hugde dem ned,
vandret så vidre i fred.
Da de av skogen brøt ut,
våte, men friske,
Stiklestad lå
for deres syn.
Løftet på højden sig solte,
mægtig og bred,
Værdalens herligste gård.
Akrene perlet av dugg,
hæster i tjor
gik på den blinkende hå,
husene lå
store til siden,
stenfri og udelt sig strakte
græsrike eng,
skogen omkring
tæt trådte til,
lye den vilde!
Men under højden, hvorpå
Stiklestad lå,
bredeste dalbund i fang
bar på det gulnende korn,
lunder og hus;
langt mot den blåsorte fjord
åsene veg,
skogen med dem,
elven sig bugtet
frem gjænnem åker og eng
langsom og bred,
alting var fred.
Men i det fjærne, fra fjorden,
kom fienden.
Kongen steg av.
Rundt om på Stiklestad-højden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
