Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 ARNLJOT GELLINE
den gang jeg førte
dig til hæder.
Men om din færd
her og idag
du tie:
innen en time
dør du!“
Skinte kongens åsyn,
mens så han talte,
syntes meget større
æn før.
Øjnene som stråler
slog, hvor han skuet;
bønderne ham hugset,
og veg.
„Fram, fram, kongsmænn,
korsmænn og kristmænn!“
ropte han, og hæren
for frem.
Likesom når flommen
bryter om våren,
fosset over bakken
de ned,
lurene og skriket,
våbnenes blinken,
baunerne i luften — —
„Fram, fram!
knuger, kongekarer,
høvdingehæren!“
Hørtes; og de rænte
dem ned,
trængte dem tilbake,
intil de første
stod, hvor de siste
stod før.
Foran alle Arnljot,
Jæmternes høvding,
Afrafaste, Tore
ham næst.
Aldrig var den største
stormann så glad, som
de skinnklædde skogmænn
nu var;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
