Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNLJOT GELLINE 245
alle sig samlet,
kongen sværdet løftet
til tegn:
„Fram, fram, kongsmænn,
korsmænn, kristmænn!“
skar igjænnem mørket
som ild.
Men bærsærker-skaren,
galne som ulver,
uten skjold sig kastet
imot,
fallt, men andre fulgte,
fællte og fælltes,
frem på lik som lekvoll
de sprang,
sprængte sig en dødsvej,
bad ej om mere,
sank, men altid flere
for frem.
Kongens lille skare
mindre sig samlet,
fallet for de få var
for stort.
Arnljot altid foran
værget dem herlig,
hvær som mot ham søkte,
han sank;
men for skarpt han kløvet
kjæmpernes bølger,
og fra sine skiltes
tilsist.
Ensom, tårn-høj stod han
op over mængden,
som på Jæmter-tinget
hin nat . . .
nu ej for at kræve
bøter for far sin,
ikke for at vinne
sin brud.
For sig selv slet intet
mere i værden
vilde han, — kun falle
for ham
som ham hadde løftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
