Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 ARNLJOT GELLINE
op av det tomme,
givet ham en eneste
dag.
Sværd i højre svang han,
spyd i den venstre,
som en gud i lunden
han stod.
Ringen rundt han rensket,
lik-voll sig bygde —
til med spyd de stængte
ham in.
Og da allb, alle
ringet den ene,
og da trængslen blev ham
for tæt,
oddene sig økte,
sakser ham søkte:
syntes han, at ringen
blev sprængt,
syntes han, sig samlet
tusene om ham,
syntes han, en skjoldborg
blev sænkt,
syntes han, en fylking
stålblank i luften
suste frem og løftet
ham op.
Fagre hvite fylgjer
følte han favne,
frælsende at føre
avsted,
syngende og salig,
opad et sol-fjæll,
og der så han Ingigerd
stå.
Fallen var Arnljot,
fjællenes ørn
på sletten skutt.
Varm blev han plyndret
for gyllne fjære,
rakkelt og trådd.
Hele hans livs
tængtende flugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
