Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNLJOT GELLINE 249
rødt det rinner over
dit navn.“
Der fik også Tormod
såret til døden;
ti et langspyd ramte
hans bryst.
Brøt han skaftet av det,
gik så med såret,
turde ikke slutte;
ti se:
Kongen var i fare,
fremad sprang Tormod,
brøt sig æn med sværdet
en vej.
Da blev kongen borte,
blødende Tormod
brøt i bæven vidre
sig frem,
fant så kongen dødstræt
lute til stenen,
så, at Tore Hund gav
ham sår,
så, at Kalv fra Egge
gjorde det samme,
så, at koligen smilte
og sank.
Skrek han så mot himlen:
„Vil du det, Herre?
Vei, så vil jeg følge,
jeg med!“
Fattet han om sværdet
med både hænder,
hugde, til han mødig
sank om.
Og som han de andre,
alle kongens venner,
Finn og hans brødre,
de sank.
Alle, alle hugde
frisk in på fienden,
hugde, til de trætnet
og sank.
Ganske sluknet solen,
nat gråt fra himlen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
