Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyset. En universitetskantate (1895) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYSET 263
KOR
Rædslen var stor;
av djævler det yrte, og hekser de brænte.
SOLO
En kom på spor
det mægtigste lys-æmne værden kan vænte.
STORT KOR
Marmorguder vågnet forundret,
broncekjæmper kastet jorddækket,
sprang til kampen mot det uglade;
luften fik lysere drag.
Gammel visdom rant op i Østen,
helligdommen luet, da så de
ånden! Folket fallt i knæ, og lovsang
frihedens dæmrende dag.
Se, en slægt var født som forenet
nyt med gammelt, kraften med Skjønhed,
søndagsbarnet, den som formådde
alt ved geni og behag.
Jorden åpnet dem sine skatte,
himlen sine hemmeligheder,
havet bar dem til en ny værden,
dit deres anelse stod.
Mest opdaget de i tankens
store lande, større æn jordens, —
himlen om den, full av rik tilflugt,
full av lys for vor fot.
Større, større gjorde de jorden,
større dens livgivende kræfter,
større menneskenes ånd, større
livslystens ild i vort blod.
Kunstens sol-overstrålte tinder
står som deres evige avbild,
glædens, skabertrangens opstigning,
ført av opdagerens mot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
