Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyset. En universitetskantate (1895) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 LYSET
SOLO
Bær lys, — før vi hører der skytes.
ANNET KOR
Lyset kommer, lyset klarer!
Lyset som os åbenbarer
selvisk dårskap, svigfull drift,
og vor egen lykkes skrift
i de andres glade øjne.
Lyset kommer, lyset klarer!
Lyset som os åbenbarer
slægtens sygdom, smærtens grunn,
og i store ånders fund
gir hvad livets kampe letter,
gir hvad sultne munner mætter.
STORT KOR
Nu er lysets store tid!
Men for få er vi som spreder,
og vi savner det som freder
lysets gnist i slægtens id.
I, der før som vestalinder
gav symbolet eders liv, —
selve lyset kom og giv
tempelvakt, I ædle kvinner!
Her er kapløp med det onde.
Tit er lyset bare ild,
som fortærer, stygg og vill,
uten ansvar og forbarmen,
dem det skulde give varmen. —
I har godheds englevakt,
I som gav os modersmålet,
I som samlet omkring bålet
første hjæm med tryllemagt.
I vil bære lyset frem
over fjæll og dype dale
med en vårdags unge ynde,
værdens mismot overtale,
og et sommertog begynne.
KVINNEKORET
De kommer, de kommer,
de ubrukte kræfter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
