Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 SYNNØVE SOLBAKKEN
gik da nærmere hen til henne og så på henne, og hun så på ham,
og sådan stod de en lang stund blot og så på hværandre. Ændelig
sa hun: „Fy!“ — „Hvorfor siger du fy?“ spurte han. „Fy!“
sa hun ænnu en gang. „Fy, skamme dig!“ la hun til. „Hvad
har jeg da gjort?“ „Du har slåss i kirken, og mens præsten
stod og messet, fy!“ „Ja, men det er længe siden.“ Dette
slog henne, og hun sa om litt: „Er det dig som heter Torbjørn
Granlien?“ „ja, og det er dig som heter Synnøve Solbakken?“
,Ja.–––-Jeg har bestandig hørt, at du var sådan en snil gut.“
— „Nej, det er ikke sant; for jeg er den slemmeste av alle os
hjæmme,“ sa Torbjørn. „Nu har jeg aldrig hørt — —“ sa
Synnøve og slog de små hænder sammen. „Mor, mor! han siger
—“ „Ti stille og gå bort!“ møtte henne fra den kant — og hun
stanset, vændte derpå langsomt og baklængs tilbake, med de store
blå øjne hæftet på moren. „Jeg har bestandig hørt, at du var
så snil,“ sa Torbjørn. „Ja, det er somme tider, når jeg har
læst, det,“ svarte hun.–––-„Er det sant, det er så overlag fullt
med nisser og troll og annet vondt der borte på eders kanter?“
spurte han, satte hånden i siden, den ene fot frem og støttet sig
på den andre — nætop som han hadde set Aslak gjøre det.
„Mor, mor! vet du hvad han siger? han siger–––-“ „Lad mig
være, hører du! Og kom ikke hit, før jeg kaller på dig!“ Hun
måtte atter langsomt og baklængs tilbake, idet hun puttet en snipp
av tørklædet in i munnen, bet fast og trak i det. „Er det slet
ikke sant, at hvær nat så spiller det i haugene der borte?“
„Nej!“ „Har du aldrig set troll da?“ „Nej!“ „Men i Jessu
navn–––-“ „Fy, det skal du ikke sige!“ — „Å pyt; det er
ikke farligt!“ sa han, og spyttet mellem tænnerne for at vise henne
hvor langt han kunde spytte. „Jo, jo,“ sa hun; „for så
kommer du i helvede!“ „Tror du det?“ spurte han betydelig
mykere; ti han hadde blot tænkt sig, at han kunde få hugg for
det, og nu stod faren så langt borte. „Hvem på lag er den
stærkeste der over på eders side?“ spurte han og satte huen litt
mere på den ene kant. „Nej, det vet jeg ikke.“ „Ja, på vor
side er det far; han er så stærk at han pryler Aslak; og du kan
tro Aslak er stærk.“ „Jaså.“ „Han har engang tat og løftet
en hæst.“ „En hæst!“ „Det er så sant, så sant, — for han
har selv fortalt det.“ Da tvilte jo heller ikke hun. „Hvem er
Aslak?“ spurte hun. „Det er vel en slem en, kan du tro. Han
far prylte ham slik, at her i værden er nu aldrig mann blet
prylt slik før.“ „Slåss I der borte hos eder?“ „Ja somme
tider, så ... Gjør I ikke det over hos eder?“ „Nej, aldrig.“
„Hvad gjør I der da?“ „Å, mor steller maten, binder og
syr; det gjør Kari også, men ikke så godt som mor, for Kari er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
