Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 SYNNØVE SOLBAKKEN
været i min handling.“ — „Det var styggt sagt.“ — „Det var det
også,“ sa han; om litt føjet han til: „men det var sant.“ Hun
satte sig på grønsværet, han stod og så ned for sig. „Jeg kan let
bli slik, som de vil ha mig; de skulde la mig være som jeg er.“
„Så er det din skyll tilsist allikevel.“ — „Kan gjærne være,
men de andre har del i en.–––Jeg siger: jeg vil ha fred!“ ropte
han næsten og så op mot ørnen. „Men Thorbjørn!“ hvisket
Ingrid. Han vændte sig mot henne og lo. „Hyss, hyss,“ sa han; „som
sagt: mangt kan leke i ens hug. — Har du talt med Synnøve idag?“
„Ja; hun er alt draget til sæteren.“ „Idag?“ — „Ja.“ — „Med
Sol-bakke-bølingen?“ — „Ja.“ „Tralala!“
Å solen ser ned på træet sit,
triumlire!
„Står du der, du skinnende gulle mit?“
triumlit, triumlat, —
fuglen vågnet og skvatt:
„Hvad er på færde? —“
„Imorgen løser vi bølingen,“ sa Ingrid; hun vilde vænde tanken
til en annen kant. „Jeg skal være med at drive!“ sa Thorbjørn.
— „Nej, far vil selv være med,“ sa hun. „Ja så,“ sa han og
taug. — „Han spurte efter dig idag,“ sa hun. „Gjorde han det?“
sa Thorbjørn, skar en kvist av med sin tollekniv og begynte at
flække den.–––„Du skulde tale oftere med far æn du gjør,“
sa hun blidt. „Han holder meget av dig,“ la hun til. — „Det kan
gjærne være,“ sa han. — „Han taler ofte om dig, når du er ute.“
— „Desto sjældnere, når jeg er inne.“ „Det er din skyll.“ —
„Det kan gjærne være.“ — „Slik skal du ikke tale, Thorbjørn;
du vet selv hvad der er imellem eder?“ — „Hvad er det da?“
— „Skal jeg fortælle det?“ — „Det kommer vel på ett ut,
Ingrid; du vet hvad jeg vet.“ — „Ja visst; du farer for meget på
din egen hånd; det vet du han ikke liker.“ — „Nej, han vilde
nok holde i armen.“ — „Ja helst når du slog.“–––„Skal da
folk få lov til at gjøre og sige, hvad de vil?“ — „Nej; men
du kan også gå litt av vejen; det har han selv gjort, og er blet
en agtet mann ved det.“ — „Han er kanske blet mindre plaget.“
— Ingrid taug litt, så fortsatte hun efter at ha set sig om: „Det
nytter vel ikke at komme in på dette igjæn; men allikevel...
hvor du vet at uvenner væntes, bør du være borte.“ — „Nej,
nætop der vil jeg være! Jeg heter ikke Thorbjørn Granliden for
ingenting.“ Han hadde flækket barken av kvisten; nu skar han
den midt over. Ingrid sat og så på ham, spurte noget langt:
„Skal du til Nordhaug på søndag?“ — „Ja.“ Efter at ha tiet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
