Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Synnøve Solbakken
- Femte kapitel
- Sjette kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
får du levere Synnøve, næste gang du træffer henne.“ Da Ingrid
hadde læst hvad der stod på den, vændte hun sig om og gråt; ti
på seddelen stod:
„Til
velagtede pige Synnøve Guttormsdatter Solbakken!
Når du haver læst disse linjer, får det at være forbi mellem os
to. Thi jeg er ikke den, som du skal have. Vorherre være med
os begge to.
Torbjørn Sæmundsen Granlien.“
SJETTE KAPITEL
Synnøve hadde fåt vite om det dagen efter at Torbjørn hadde
været i brylluppet. Hans yngre bror var kommet dit op til
sæteren med budsending om det; men Ingrid hadde fat i ham ute i
svalen, nætop som han gik, og hun hadde git ham hvad han skulde
bære frem. Synnøve visste derfor ikke mere, æn at Torbjørn
hadde kjørt lasset overænde, og at han derfor var tat op til
Nordhaug efter hjælp; at Knut og han der var kommet ihop, og
Torbjørn kommet litt til skade; han lå, men det var ikke farligt.
Dette var en slik tidende, at Synnøve blev mere harm æn
bedrøvet. Og jo mere hun tænkte på dette, des mere motfallen
blev hun. Hvor meget han lovte, så skulde han dog bære sig
slik ad, at forældrene fik noget at sige på ham. Men de skulde
nu ikke fra hværandre allikevel, tænkte Synnøve.
Der gik ikke mange bud op til sæteren, og derfor drygdes det,
før Synnøve fik annen tidende. Uvissheden la sig tungt på sinnet,
og Ingrid kom ikke op igjæn, så der måtte være noget på færde.
Hun var ikke god til at synge kreaturene hjæm om kvællen, som
hun før hadde gjort, og hun sov ikke godt om natten, da hun
savnet Ingrid. Dette gjorde at hun var træt om dagen, og
derved blev ikke sinnet lettere. Hun gik og stelte, skurte ringer og
kopper, ystet ost og la mælk op, men det var næppe med glæde,
og Torbjørns yngre bror, samt den andre gutten, som hadde
gjætslen sammen med ham, syntes nu at få visshed for, at der måtte
være noget imellem henne og Torbjørn, hvad der gav dem æmne
til mangen samtale oppi marken.
Om eftermiddagen på den ottende dag efter at Ingrid var
hæntet hjæm, syntes det at ligge tyngre over henne æn nogensinne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0315.html
