Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Syvende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 SYNNØVE SOLBAKKEN
torm, idet han bladet om: „Han så ikke bort til henne i hele dag.“
— wNej, jeg mærket mig også, at han sat stille i stolen, til hun var
gåt.“ En stund efter sa Guttorm: „Du tror han glæmmer henne?“
— „Det var i alle fall det beste.“
Guttorm læste likefrem, konen bladet. Jeg synes ikke videre
om, at Ingrid blir sittende her,“ sa hun. — „Synnøve har næppe
nogen annen at tale med.“ — „Hun har os.“ — Nu så faren
bort på henne: „Vi må ikke være for strænge.“ Konen tidde;
om en stund sa hun: ,.Jeg har heller aldrig forbudt henne det.“
Faren la boken sammen, rejste sig og så utover ifra vinduet. MDer
går Ingrid,“ sa han. Næppe hadde moren hørt dette, før hun
gik hurtig ut. Faren stod ænnu længe i vinduet, vændte sig da
og gik op og ned. Konen kom in igjæn, han stanset. Jo, det var,
som jeg tænkte,“ sa hun; „Synnøve sitter oppe og gråter, men
roter ned i sin kiste, når jeg kommer,“ og så fortsatte hun, idet
hun rystet med hodet: „nej, det er ikke godt, at Ingrid går her;“
— hun gav sig til at stelle med kvællsmaten, gik ofte ut og in.
Engang mens hun var ute, kom Synnøve, litt rødgrætt og stille;
hun gled tæt forbi faren, som hun så op i ansigtet, og hen til
bordet, hvor hun satte sig og tok en bok. En stund efter la hun den
sammen, gik hen og spurte moren om hun skulde hjælpe henne.
rja, gjør du det,“ sa denne; „arbejde er godt for alting.“
Det blev hennes tur at dække bordet; det stod borte ved
vinduet. Faren, som hittil hadde gåt op og ned, gik nu derhen
og så ut. Jeg tror den kommer sig, den byggåkeren regnet slog,“
sa han; hun stillet sig ved siden av ham og så til. Han vændte
sig, konen var inne, og så strøk han bare den ene hånd ned ad
Synnøves bakhode, hvorpå han atter gav sig til at gå.
De spiste, men meget stille; moren læste bønnen den dag både
før og efter bordet, og da de hadde rejst sig, vilde hun de skulde
læse og synge, hvad de også gjorde. MGuds ord gir fred; det er
dog den største velsignelse i huset.“ Moren så i det samme hen
til Synnøve, som hadde slåt øjnene ned. „Nu skal jeg fortælle
en historie,“ sa moren; det er sant hvært ord, og ikke ille for den
som vil tænke deroven“–––
Og så fortalte hun: „Der var i min opvækst en jænte på Haug,
som var datterdatter til en gammel boklært lensmann. Han tok
henne tidlig til sig for at ha glæde av henne på sine gamle dager,
lærte henne da naturligvis Guds ord og god skik. Hun var snar
til at fatte og glad i kunskap, så hun, innen lang tid løp, var
fremme hvor vi stod tilbake; hun skrev og regnet, kunde sine
skolebøker og 25 kapitler i Bibelen, da hun var 15 år; jeg husker
det som det var igår. Hun holdt mere av at læse æn av at danse,
så hun Sjælden fantes der hvor laget gik, men tiere i bestefarens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
