Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 ARNE
kom Amerikanerne med sin tolk bort til ham og gav ham hvær
fem daler. Atter stillhed.
Amerikanerne talte litt med tolken; derpå spurte denne om han
vilde drage med som deres tjener; han skulde få hvad han vilde.
„Hvorhen?“ spurte Nils; folk trykte sig så tæt in på dem som
muligt. „Ut i værden,“ blev der svaret. „Når?“ spurte Nils, så
sig om med lysende ansigt, traf Birgit Bøens og slap det ikke
siden. — „Om en uke, når de kommer tilbake,“ blev der svaret.
„Det kunde hænde jeg var færdig,“ svarte Nils, vejende sine
to femdalere. — Han hadde støttet den ene arm på en
hosstående manns skulder, og den skalv så mannen vilde sætte ham
i bænk.
„Det er visst ingenting,“ svarte Nils, gjorde nogen svigtende
skridt bortover gulvet, derpå nogen faste, vændte sig og bad om
en springdans.
Alle jænter hadde stillet sig frem. Han så sig også om, længe
og langsomt, gik så bent over til en i mørk stakk, og det var
Birgit Bøen. Han rakte hånden frem, og hun gav begge sine; da
lo han, veg tilbake, tok en ved hennes side og danset overgiven
avsted. Blodet for Birgit op i hals og åsyn. En høj mann med
et blidt ansigt stod like bak henne; han tok henne ved hånden
og danset avsted — efter Nils. Denne så det, og kanske det var
av vanvare, at han danset så hårdt imot dem, at mannen og Birgit
væltet overænde med stort fall. Latter og skrål rejste sig rundt
omkring. Birgit kom sig ændelig op, gik avsides og gråt meget.
Mannen med det blide ansigt rejste sig langsommere, gik like
bort til Nils som ænnu danset. „Du får stoppe litt,“ sa mannen.
Nils hørte ikke, og da tok mannen ham ved armen. Nils slet sig
fra ham og så på ham. Jeg kjænner dig ikke,“ sa han med
smil. „Nej, men nu skal du få kjænne mig,“ sa mannen med
det blide ansigt, og la til ham like over det ene øje. Nils, der
ikke væntet slikt, stupte med tungt, svært fall like over den
skarp-kantede gruesten, vilde straks rejse sig, men kunde ikke; hans
rygg var brutt.
På Kampen var foregåt en forandring. Bestemoren hadde
skrantet på det siste, og straks hun begynte dermed, fik hun travlere
æn ellers med at samle penger til den ændelige utløsning av
gården. „Så har du og gutten hvad I trænger. Og slipper du
nogen in at ødelægge det for eder, så vænder jeg mig, der jeg
ligger.“ Ut på høsten hadde hun også hat den glæde at kunne
rusle op til den forrige hovedgård med den siste rest av skyllen,
og glad var hun, da hun sat på bænken igjæn og kunde sige:
„Nu er det gjort.“ Men i samme stund fik hun også sin helsott;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
