Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Arne
- Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FEMTE KAPITEL
Arne blev fåmælt og folkesky; han gjætet og laget viser. Han
blev nitten, i sit tyvende år, og ænnu gik han og gjætet. Han
lånte sig bøker hos præsten og læste; men dette var det eneste
han ellers tok sig for.
Præsten budsendte ham om at ta skolemestertjeneste; „ti
bygden burde drage nytte av hans ævner og kunskaper.“ Arne svarte
intet dertil; men dagen efter gjorde han denne vise, mens han
drev saueflokken foran sig:
„Killebukken, lammet mit!
Skjønt det ofte går tungt og stridt
opefter slette fjælle’, —
følg du vakkert din bjælle!
Killebukken, lammet mit,
pas så dygtig på skinnet dit;
mor vil ha det i fællen,
som hun syr sig om kvællen.
Killebukken, lammet mit,
læg så dygtig på kjøtte’ dit!
vet du det ikke, tuppen,
at mor vil ha det i suppen?“
En dag i sit tyvende år blev han av vanvare vidne til en
samtale moren og den forrige gårdmannskone imellem; de var uenige
om den hæst de hadde sammen. Jeg får vænte og høre, hvad
Arne siger,“ mente moren. „Den dovningen!“ svarte hun; „han
vil vel hæsten skal gå og ræke skogen rundt, som han selv gjør.“
Nu tidde moren, skjønt hun før hadde talt godt for sig.
Arne blev ildrød. At moren fik hånsord for hans skyll, var
ikke før fallt ham in, og hun hadde kanske fåt mange. Hvorfor
hadde hun ikke sagt ham det?
Han tænkte sig vel om og nu kom det ham i tanker, at moren
næsten aldrig talte til ham. Men han heller aldrig til henne; hvem
talte han overhodet med? —
Mangen søndag han sat stille hjæmme, hadde han lyst til at
læse prækener for sin mor, hvis øjne ikke så godt; hun hadde
grått for meget i sine dager. Men han kom sig ikke til. Mangen
gang hadde han villet by sig til at læse højt av sine egne bøker,
når det var stillt i huset, og det syntes ham, hun måtte finne det
langsomt. Men han kom sig ikke til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0357.html
