Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 ARNE
og helst noget trøjsamt. Men at få dem til at fortælle historier
syntes vanskeligere æn at stanse en løs vogn i en bakke. Gudfar
begynte; der var mange som ikke vilde høre, for hans historier
kjænte de før; men tilsist hørte de dog allesammen. Og før de
visste av det, sat de midt oppe i det og fortalte det beste de
kunde. Nu undret det Arne meget, at likeså støjende de før hadde
været, likeså alvorlige var deres historier. De gik mest om
kjærlighed.
„Men, du Åsa, har en god en; det vet jeg fra ifjor,“ sa gudfar
og vændte sig mot en førlig jænte med godt, rundladent ansigt;
hun sat og flættet håret på en yngre søster, som lå med hodet i
hennes fang. „Den tør være kjænt av flere,“ svarte hun. „Kom
med den allikevel,“ bad de. „Jeg skal ikke være længe at nøde,“
svarte hun, og fortalte og sang, mens hun flættet:
„Der var en voksen gut som gjætte, og han drev gjærne
buskapen op efter en bred elv. Når han kom højere op, var der
en hammer som gik så vidt utover, at han kunde rope over til
den andre siden. For der over på den andre siden gjætte en jænte
som han hele dagen kunde se, men ikke komme hen til.
„Kvat hejter, du jenta i saueflokken,
som bles på horn og bind på sokken?“
Han spurte mange dager op igjæn, og ændelig en dag fik han
svar:
„Namnet mit sym som and på ejt vatn;
ro yver, du gut under bukskinnshatten!“
Men herav blev gutten like klok og tænkte ikke videre at vyrde
henne. Hermed gik det ikke så let; ti han kunde drive buskapen
hvorhen han vilde, det bar dog bestandig tilbake til hammeren.
Da blev gutten rædd og ropte:
„Kvat hejter då far din og hejmen du ejgr?
Eg hev inkje set deg på kyrkjuvegr.“
Gutten trodde nemlig halvt om halvt, det var en hulder.
„ Far min er druknad, og garden hev brunnet,
og vegen til kyrkja eg aldri hev funnet.“
Herav blev også gutten like klok. Om dagen var han på
hammeren; om natten drømte han, at hun danset om ham og slog
ham med en stor kohale, hvær gang han vilde ta efter henne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
