Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNE 375
mærket nok hvad han vilde, og da de gik op på svalen sammen,
satte gutten sig ved nøklehullet. Nu fridde han som innenfor var;
„jøje, min tosk, som ikke har skyndt mig!“ tænkte gutten. Han
som innenfor var, kysset jænten midt på munnen. — „Det smakte
visst godt,“ tænkte gutten. Men han som innenfor var, satte
jænten på fang. „Slik værden som vi lever i!“ sa gutten og gråt.
Dette hørte jænten og gik til døren: „Hvad er det du vil mig,
stygge gutten, at jeg aldrig kan få være i fred for dig?“ — „Jeg? —
jeg vilde bare be om at få være brudesvennen din.“ — „Nej, det
skal brødrene mine være,“ svarte jænten og smællte døren i.
— Så stod gutten der.
Jænterne lo meget av den historie og kastet mange hamser
bakefter.
Gudfar vilde, at Eli Bøen skulde fortælle. Hvad var da det!
Jo, hun skulde fortælle hvad hun hadde fortalt ham bortpå
bakken, sist han var hos dem, den gang hun gav ham de nye
strømpebåndene. Det var længe før Eli vilde til, for hun lo så svært;
men så fortalte hun:
„En jænte og en gut gik sammen på en vej. „Nej, se den
trosten som følger os,“ sa jænten. „Det er mig den følger,“ sa
gutten. „Kan likeså godt være mig,“ svarte jænten. „Det er
snart at se,“ mente gutten; „nu går du den nedre vejen, og jeg
den øvre, og vi møtes deroppe.“ De så gjorde. — „Fulgte den så
ikke mig?“ spurte gutten, da de møttes. „Nej, den fulgte mig,“
svarte jænten. „Så må der være to.“ De gik sammen igjæn
et stykke; men da var der blot én; gutten mente den fløj på hans
side; men jænten mente den fløj på hennes. „Jeg bryr mig fa’n
om den trosten,“ sa gutten. „Ja, jeg også,“ svarte jænten.
Men straks de hadde sagt dette, kom også trosten væk. „Det
var på din side,“ sa gutten. „Nej, du skal ha takk; jeg så
tydelig det var på din.–––Men der! — Der er han kommet igjæn!“
ropte jænten. „Ja, det er på min!“ ropte gutten. Men nu blev
jænten sint. „Nej, om jeg vilde gå med dig længer, så gid jeg måtte
få alle plager!“ og hun gik sin egen vej. — Da kom trosten væk
for gutten, og det blev så stusligt, at han gav sig til at rope. Hun
svarte. „Er trosten hos dig?“ ropte gutten. „Nej, men er den
hos* dig?“ „Ak nej; du får komme hit igjæn, så kanske den
følger med.“ Og jænten kom igjæn; de tok hinannen ved hånden
og gik sammen. „Kvitt, kvitt, kvitt, kvitt!“ sa det på Jæntens side.
„Kvitt, kvitt, kvitt, kvitt!“ sa det på guttens. „Kvitt, kvitt, kvitt,
kvitt, kvitt, kvitt, kvitt, kvitt!“ sa det til alle sider, og da de skulde
se til, var der hundre tusen millioner troster rundt om dem.
„Nej, hvor rart!“ sa jænten og så op på gutten. „Å, Gud
velsigne dig!“ sa gutten og klappet jænten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
