Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Arne
- Fjortende kapitel
- Femtende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herren han svarte: „Den er din ven,
den er din ven;
skjønt aldrig en time du ejer den,
du ejer den.“
FEMTENDE KAPITEL
— Det var en søndagskvæll ut på sommeren; præsten var
kommet igjæn fra kirken, og Margit hadde sittet hos ham nu til
klokken blev henimot syv. Da tok hun farvel og skyndte sig ned
ad trapperne og ut på gården, for der hadde hun nætop fåt øje
på Eli Bøen, som længe hadde lekt med præstens søn og sin
egen bror.
„God kvæll!“ sa Margit, hun blev stående, „og signe låget!“ —
„God kvæll!“ sa Eli, hun var blussende rød og vilde holde op,
skjønt gutterne trængte in på henne; men hun bad for sig og fik
lov til at slippe for i kvæll. — „Jeg synes mest jeg skulde kjænne
dig og,“ sa Margit. — „Det kan nok gjærne være, det,“ sa den
annen. — „Det skulde da vel aldrig være Eli Bøen?“ — Jo, det
var nok så. — „Å nej da! — Så du er Eli Bøen! Ja, nu ser jeg
det, du ligner på mor din.“ Elis brunrøde hår var revet ut, så
det hang løst og langt nedover; hun var så het og rød i ansigtet
som et bær, barmen fløj op og ned, hun kunde ikke snakke, og
lo over at hun var så forkavet. — „Å ja, det hører ungdommen
til, det.“ — Margit så sig glad i henne. „Du skulde vel ikke
kjænne mig, du?“ Eli hadde nok villet spørge, men kom sig ikke
til, fordi den annen var ældre; nu sa hun, at hun mintes ikke
at ha set henne før. — „Å nej, det er også lite vænteligt;
gammelt folk kommer Sjælden frem. — Sønnen min kanske du
kjænner litt til, han Arne Kampen; jeg er mor hans, jeg,“ hun
skottet til Eli, som også blev meget forandret. — „Jeg tror næsten
han har arbejdet engang der borte pa Bøen?“ — Jo, han hadde
nok så. — „Det er et vakkert vejr i kvæll; vi kastet højet, vi,
ut på dagen, og tok det in før jeg gik; det er rigtig et velsignet
vejr.“ — „Det blir visst et godt højår i år,“ mente Eli.— ,Ja, du
kan så sige;*—på Bøen er det vel vakkert?“ — „De er færdige der
nu?“ — „Forstår sig, ja; stor hjælp, driftige folk. — Skal du hjæm
ikvæll?“—Nej, hun skulde ikke det. — De talte sammen om et
og annet og blev efterhånden så vidt kjænte, at Margit turde våge at
spørge om hun vilde gå med et stykke. „ Kunde du ikke slå følge
med mig bortover nogen steg,“ sa hun; Jeg træffer så Sjælden
nogen at snakke med, jeg, og for dig kan det vel være slikt slag?“
— Eli unskyllte sig med, at hun hadde ingen trøje. — „Å ja,
det er også skamfullt av mig at be om slikt, første gangen jeg ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0405.html
