Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN GLAD GUT 415
mig få se den kringlen først, “ sa han. Hun var ikke sen på det,
viste en stor kringle frem som hun holdt i hånden; „hererden!“
sa hun og kastet den ned. „Au, den gik i stykker,“ sa gutten,
han samlet hver bit op med omhu; den aller minste måtte han
smake på, og den var så god at han måtte smake på én til, og
før han selv visste av det, hadde han spist op hele kringlen.
„Nu er bukken min/’ sa jænten. Gutten stanste med den siste
bit i munnen, jænten lå og lo, bukken stod ved siden, hvit i brystet,
brunsort i ragget, og så ned på skakke.
„Kunde du ikke vænte så længe?“ bad gutten; hjærtet begynte
at klappe i ham. Da lo jænten ænnu mere, skyndte sig op på
knæ. „Nej, bukken er min, den,“ sa hun og slog armene om
halsen på den, løste et strømpebånd og bant omkring. Øjvind så
på. Hun rejste sig og begynte at dra i bukken; den vilde ikke
gå med, og tøjde halsen nedover mot Øjvind. „Bæ-æ-æ-æ!“ sa
den. Men hun tok i ragget med den ene hånd, drog i båndet med
den annen og sa vakkert: „Kom, du bukken, så skal du få gå i
stuen og spise av mor sine fat og mit forklæ,“ og så sang hun:
Kom, bukken til gutten,
kom, kalven til mor,
kom, mjauende katten
i snehvite skor,
kom, andunger gule,
kom frem ifra skjule’,
kom, kyllinger små,
som næppe kan gå,
kom, duerne mine
med fjærene fine!
Se, græsset er vått,
men solen gjør godt,
og tidlig, tidlig er det på sommer’n
men rop på høsten, så kommer’n!
Der stod gutten.
Bukken hadde han stelt med siden i vinter den blev født, og
aldrig hadde han tænkt sig at den kunde mistes; men nu var det
gjort på en liten stund, og han skulde ikke se den mere.
Moren kom trallende op fra fjøren med kopper som hun hadde
skurt; hun så gutten sitte og gråte med benene under sig i græsset,
og gik bort til ham. „Hvad gråter du for?“ — „Å bukken,
bukken!“— „Ja, hvor er bukken?“ spurte moren, hun så op på taket.
„Den kommer aldrig mere igjæn,“ sa gutten. „Kjære, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
