Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN GLAD GUT 421
åren. Den gik ned i hans bøker, den la sig under hvært ord
skolemesteren sa, og smøg omkring i skolen når der var stillt.
Den gav ham lydighed og ærbødighed, og likesom et lettere næmme
for alt der blev lært. Den historie var sådan:
Bård het skolemesteren, og hadde en bror som het Anders.
De holdt meget av hværandre, lot sig begge hværve, levde i byen
sammen, var med i krigen, hvor de begge blev korporaler, og stod
ved samme kompani. Da de efter krigen kom hjæm igjæn, syntes
alle det var to staute karer. Så dør deres far; han hadde meget
løst gods, der var vanskeligt at bytte, og derfor sa de til
hværandre, at de heller ikke denne gang skulde bli uforlikte, men sætte
godset til auktion, at hvær kunde kjøpe det han vilde og dele
utbyttet. Som sagt, så gjort. Men faren hadde ejd et stort gull-ur
som var vidt spurt; ti det var det eneste gull-ur folk på den kant
hadde set, og da dette ur blev opropt, vilde mange rike mænn
ha det, intil også begge brødrene begynte at by; da gav de andre
sig. Nu væntet Bård av Anders, at han skulde la ham få uret,
og Anders væntet det samme av Bård; de bød hvær sin gang
for at prøve hværandre, og så over til hværandre mens de bød.
Da uret var kommet op i 20 daler, syntes Bård det ikke var
vakkert gjort av broren, og bød på til det blev henimot 30; da
Anders ænnu ikke gav sig, syntes Bård, at Anders ikke husket
hvor god han ofte hadde været med ham, ænvidere at han var
den ældste, og uret kom over 30 daler. Anders fulgte ænnu med.
Da satte Bård uret op i 40 daler med én gang og så ikke længer
på broren; der var meget stillt i auktionsværelset, kun lensmannen
nævnte rolig prisen. Anders tænkte, der han stod, at hadde Bård
råd til at gi 40 daler, hadde også han, og unte ikke Bård ham
uret, fik han vel ta det; han bød over. Dette syntes Bård var
den største skam som nogensinne var hændt ham; han bød 50
daler og ganske sagte. Meget folk stod omkring, og Anders tænkte,
at således kunde ikke broren håne ham i alles påhør; han bød over.
Da lo Bård; ,,100 daler og mit brorskap på kjøpet,“ sa han,
vændte sig og gik ut av stuen. En stund efter kom en ut til ham,
mens han holdt på at sadle den hæst han nyss før hadde kjøpt.
„Uret er dit,“ sa mannen; „Anders gav sig.“ I samme stund Bård
fik høre dette, for der som en anger igjænnem ham, han tænkte
på broren og ikke på uret. Sadlen var lagt på, men han stanste
med hånden på hæsteryggen, uviss om han skulde ride. Da kom
meget folk ut, Anders imellem dem, og så snart han fik se broren
stå borte ved den sadlede hæst, visste han ikke hvad Bård nætop nu
stod og tænkte på, men skrek over til ham: „Takk for uret, Bård!
Du skal ikke se det gå den dag at bror din skal træ’ dig i
hælene!“ „Heller ikke den dag jeg ri’r til gårds igjæn!“ svarte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
