Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Sjette kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 EN GLAD GUT
ruten, kom så langt som til listen, så slap han. Den siste og
avgjørende prøve skulde være, om han fik den højre foten snodd
omkring den venstre, og dette var ham aldeles umuligt. En fjærde
visste med sig selv, at blev han bare hørt om Josef i
bibelhistorien og om dåben i forklaringen, eller om Saul, eller i
hustavlen, eller om Jesus, eller i budene, eller — han sat ænnu og
prøvde, da han blev ropt in. En femte hadde lagt en forunderlig
ælsk på Bærgprækenen; han hadde drømt om Bærgprækenen, han
var viss på at bli hørt i Bærgprækenen, og han ramset op
Bærgprækenen for sig selv; han måtte gå ut ved husvæggen for at læse
over Bærgprækenen — da blev han kallt op for at eksamineres
om de store og små profeter. En sjette tænkte på præsten, som
var en så velsignet mann og kjænte så godt hans far, tænkte også
på skolemesteren som hadde et så kjærligt ansigt, og på Gud
som var så inderlig god og hadde hjulpet mange før, både Jakob
og Josef, og så tænkte han på at mor og hans søsken sat
hjæmme og bad for ham, så det visst vilde hjælpe. Den syvende
sat og slog av på alt det han hadde tænkt at bli her i værden.
Engang hadde han tænkt at ville drive det til konge, engang til
general eller præst, nu var den tid forbi; men like til han kom
hit, hadde han dog tænkt at ville gå til sjøs og bli kaptejn,
kanske sjørøver, og handle sig frygtelige rigdomme til; nu slog
han først av rigdommen, så sjørøveren, så kaptejnen, styrmannen,
han stanste ved matrosen, i det højeste båtsmannen, ja det var
muligt han slet ikke gik til sjøs, men tok plass under sin fars
gård. Den ottende var mere viss i sin sak, dog ikke sikker; ti
selv den flinkeste var ikke sikker. Han tænkte på de klær han
skulde konfirmeres i, hvad de skulde brukes til, hvis han ikke
slap. Men slap han, skulde han til byen og få klædesklær og
komme hjæm igjæn og danse i julen til misunnelse for alle gutter
og forbauselse for alle jænter. Den niende regnet anderledes; han
oprettet en liten kontrabok med Vorherre, hvori han på den ene
side satte som „debet“: han skal la mig slippe frem, og på
andre siden som „kredit“: så skal jeg aldrig mere lyve, aldrig
mere sladdre, bestandig gå i kirke, la jænterne være og vænne
mig av med at banne. Men den tiende tænkte, at hadde Ole
Hansen sluppet ifjor, var det mere æn uretfærdighed om ikke
han slap iår, som altid hadde været bedre på skolen og desuten
var av bedre folk. Ved siden av ham sat den ellevte, der droges
med de rædsomste hævnplaner, i tilfælde av at han ikke slap,
enten at brænne ned skolen eller rømme bygden og komme igjæn
som præstens og hele skolekommissjonens tordnende dommer,
men højmodig la nåde gå for ret. Til en begynnelse vilde han ta
tjeneste i nabobygden hos nabopræsten, og der til næste år stå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
