Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- En glad gut
- Sjette kapitel
- Syvende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„du får ha takk for alt du gjør imot ham,“ sa hun. „Ja, du får
ha takk,“ sa faren, og skolemesteren gik, men de stod ænnu længe
og så efter ham.
SYVENDE KAPITEL
Skolemesteren hadde tat rigtigt øjemærke, da han bad præsten
prøve om Øjvind tålte at stå nummer én. I de tre ukers tid
som hengik intil konfirmationen, var han hos gutten hvær dag;
ett er, at en ung, bløt sjæl kan gi efter for et intryk, et annet er,
hvad den med tro skal besidde. Mange mørke timer fallt på
gutten, føræn han lærte at ta sit fremtidsmål av bedre ting æn
ære og tross. Ret som han sat i fullt arbejde, slap han lysten og
arbejdet: hvortil, hvad vinner jeg? — og så en stund efter husket
han skolemesteren, hans ord og hans godhed; men dette
menneskelige middel trængte han at stige op igjænnem, hvær gang han
på ny fallt ned fra forståelsen av sin højere pligt.
I de dager man på Plassen forberedte sig til konfirmationen,
forberedte man sig også på hans rejse til landbruksskolen; ti dagen
efter skulde den foregå. Skrædder og skomaker sat i stuen, moren
bakte i kjøkkenet, faren arbejdet på en kiste. Der taltes meget
om hvad han vilde koste dem i to år, om at han ikke kunde
komme hjæm den første julen, kanske heller ikke den annen, og
hvor tungt det vilde være at finnes skilt så længe. Der taltes
også om den kjærlighet han måtte ha til sine forældre, der vilde
strække sig så langt for sit barns skyll. Øjvind sat som den der
hadde været ute og forsøkt på egen hånd, men hadde kuldsejlt
og nu var tat op av kjærlige mennesker.
En sådan følelse gir ydmyghed, og med den kommer meget
annet. Da den store dag nærmet sig, turde han kalle sig forberedt
og turde se fremover med tillidsfull hengivenhed. Hvær gang
Marits billede vilde være med, skjøt han det forsigtig til side, men
kjænte smærten ved at gjøre det. Dette forsøkte han at øve sig
i, men blev dog aldrig stærkere derved, tværtimot, det var smærten
som vokste. Derfor var han træt den siste kvæll, da han efter
en lang selvprøvelse bad, at i dette stykke måtte Vorherre ikke
prøve ham.
Skolemesteren kom, da det led på. De satte sig in i stuen,
efterat alle hadde vasket og redt sig, som sædvanlig aftenen før
man skal gå til alters eller højmesse. Moren var bevæget og faren
taus; avskeden lå bak morgendagens højtid, og det var uvisst når
de atter kunde sitte sammen. Skolemesteren tok salmebøkerne
frem, de holdt andagt og sang, og bakefter sa han en liten bøn,
sådan som ordene vilde falle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0443.html
