Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ellevte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN GLAD GUT 463
på træet, faller av i den samme stund løvsprættet begynner. Den
som får kjærlighed, slipper hvad han holdt fast av gammelt, dødt
tøjeri, safterne sprætter og springer, og da skulde ingen mærke
det? Hoj, jænte, de skal bli glade av at se os glade; to forlovede
som holder ut, gjør folk en velgjærning, for de gir dem et digt
som deres barn lærer utenad til de vantro forældres skam. Jeg
har læst om så mange sådanne, der lever også nogen i folks munn
her i bygden, og nætop barnene av dem som engang forvoldte
alt det onde, er det som nu fortæller og røres. Ja, Marit, nu skal
vi to gi hinannen hånden, så’n ja, og så skal vi love hinannen
at holde ihop, så’n ja, og så skal det gå, hurra!—“ Han vilde ha
fat i hodet, men hun vændte det væk, og lot sig gli ned av stenen.
Han blev sittende, hun kom igjæn, og med armene på hans knæ
blev hun stående, og talte med ham idet hun så op. „Hør nu,
Øjvind, når han nu vil jeg skal rejse, hvad så?“ — „Så skal du
sige nej, rent ut.a — „Kjære, går det an?“ — „Han kan da ikke
bære dig ut i vognen!“ — „Om han ikke nætop gjør det, så kan
han på mange andre måter tvinge mig.“ — „Det tror jeg ikke;
lydighed er du jo pligtig, så længe den ikke er synd; men du er
også pligtig at la ham vite fullt ut, hvor tungt det denne gang er
dig at være lydig. Jeg mener han betænker sig, når han ser det;
nu tror han som de fleste, at det bare er barnefjas. Vis ham, det
er noget mere.“ — „Du kan tro han er ikke grej. Han vogter
mig som en tjoret gjet.“ — „Men du sliter tjoret flere ganger om
dag.“ — „Det er ikke sant.“ — ,Jo, hvær gang du hemmelig
tænker på mig, så sliter du det.“ — ,Ja så’n. Men er du også viss
på, at jeg tænker så ofte på dig?“ — „Ellers sat du ikke her.“
— „Kjære, du sendte jo bud, at jeg skulde komme!“ — „Men du
gik, fordi tankerne drev.“ — „Heller fordi vejret var så vakkert.“
— „Du sa nylig det var for varmt.“ — „Til at gå imot bakkerne,
ja, men ned igjæn?“ — „Hvorfor gik du så op?“ — „For at kunne
springe ned.“ — „Hvorfor har du ikke alt sprunget?“ — „Fordi
jeg måtte hvile.“ — „Og tale med mig om kjærlighed?“ — „Jeg
kunde gjærne gjøre dig den glæde at høre på.“ — „Mens fugle
sang, — og de andre sov, — og de klokker klang — i den
grønne skov.“
Her så de begge Marits bestefar komme ruslende ut på gården,
og så gå hen til klokkesnoren for at ringe folkene op. Folkene
drog sig frem av låver, skjul og stuer, gik søvnige til hæstene og
riverne, spredte sig på marken, og om en stund var alt liv og
arbejde på nyt. Kun bestefaren gik ut av det ene hus og in i det
annet, tilsist op på den højeste låveklopp og så utover. En liten
gut kom springende hen til ham, væntelig hadde han ropt på ham.
Gutten ganske rigtig nedover i den retning Plassen lå, bestefaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
