Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tolvte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN GLAD GUT 469
Fugler hilser dig fra gren,
bygdesnakket viger,
luften bliver mere ren,
højere du stiger.
Fyll dit glade bryst og syng,
og små barneminner
nikke vil blant busk og lyng
frem med røde kinner.
Stanser, lytter du engang,
vil du få at høre
ensomhedens store sang
bruse til dit øre.
Blot en fjællbæk risler kvikt,
straks en småsten ruller,
føres hit din glæmte pligt
med en værdens bulder.
Bæv, men bed, du bange sjæl,
mellem dine minner!
Gak så fnem: den bedre del
du på toppen finner.
Der, som før, går Jesus Krist
med Elias, Moses:
ser du dem, skal ganske visst
farten evig roses.
Ole hadde sat sig ned og gjæmt hodet i sine hænder. „Her
vil jeg tale med dig,“ sa skolemesteren og satte sig ved siden.
Nede på Plassen var Øjvind nætop kommet hjæm fra en længere
rejse, skyssen var ænnu for døren, da hæsten hvilte. Skjønt Øjvind
nu hadde god fortjeneste som amtsagronom, bodde han ænnu i
sit lille kammers nede på Plassen og hjalp til i hvær mellemtid.
Plassen var opdyrket fra ænde til annen, men den var så liten,
at Øjvind kallte det hele dukkespillet til mor; ti det var især
henne der drev med jordbruket.
Han hadde nætop nu byttet, faren var kommet in fra møllen,
hvit av mel, og hadde også byttet. De stod just og snakket om
at gå litt før kvællsmaten, da moren kom ganske blek in: „Her
går rart fremmedfolk til hus; kjære, se ut!“ — Begge mænn til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
