Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Trond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 SMÅSTYKKER
fjælls kom der likesom noget ondt over mig; jeg måtte gå in her
for at hvile.“
Moren bar mat in til ham; han satte sig til bords, men sa ikke
„IJesu navn“, som gutten altid hadde hørt. Da han hadde spist,
rejste han sig; „nu har jeg det rigtig så godt,“ sa han; „lad mig
nu få hvile lite grand.“ Og han blev lagt hen for at hvile i
Tronds seng.
Til Trond blev der rejet op på gulvet. Som han lå der, frøs
han på den side som vændte bort fra gruen, og det var den
venstre. Han fant ut, at det var fordi den annen side lå bar i
nattekulden; ti han lå jo midt i skogen. Hvorledes var han
kommet i skogen? Han rejste sig og så, og ilden brænte langt
borte, og han lå virkelig alene i skogen; han vilde gå hjæm til
ilden, men kom ikke av stedet. Da fik han stor rædsel; ti udyr
kunde fare, troll og spøken komme, hjæm til ilden måtte han, men
han kom ikke av stedet. Da vokste frygten, han tok sig sammen
med al sin magt, fik rope „mor!“ — og vågnet. „Kjære barn, du
drømmer tungt,“ sa hun og løftet ham.
Det gøs i ham, og han så sig om. Fremmedmannen var borte,
og han turde ikke spørge efter ham.
Moren kom in i den sorte kjole og gik til bygden. Hjæm med
henne kom to nye fremmedmænn, også med sort hår og flate
huer. De sa heller ikke „I Jesu navn“, da de spiste, og de talte
sagte med faren. Siden gik han og de in på låven, og kom ut
igjæn med en stor kiste som de bar mellem sig. Den satte de
på en kjælke og tok farvel. Da sa moren: „Vænt litt, og tag med
den mindre kiste han bar med sig.“ Og hun gik in efter den.
Men en av mænnene sa: „Den kan han ha,“ og han pekte på
Trond. Den annen la til: „Bruk den så godt som han, der nu
ligger her—“ og han pekte på den store kiste. Da lo de begge
og drog avsted. Trond så på den lille kiste han således fik.
„Hvad er der i den?“ spurte han. „Bær den in, og se efter,“
sa moren. Han så gjorde, men hun hjalp ham at åpne den. Da
gik en stor glæde over hans ansigt; ti han så noget så let og fint
ligge der. — „Tag det!“ sa moren. Han stak bare en finger ned
på det, men med stor forskrækkelse tok han den igjæn; „det
gråter!“ sa han. „Tag mot til dig,“ sa moren, han grep om med
full hånd og tok det op. Han vejde det og vændte det, han lo
og rørte ved det; „kjære, hvad er det?“ spurte han, det var så
let som en lek. „Det er en fele.“
Således gik det til, da Trond Alfson fik sin første violin.
Faren kunde spille litt, og han viste gutten de første grep;
moren kunde tralle slåtter fra den tid hun danset, og disse lærte
han, men laget snart selv nye. Han spilte al tid, han ikke læste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
