Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Et farligt frieri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 SMÅSTYKKER
Tore drog sig hjæmover, så godt han kunde, og da han var
kommet hjæm, la han sig ned. Stort ord gik der av slagsmålet
på Huseby, men det sa en og hvær: „Hvad vilde han der?“ —
— En var der som ikke sa så, og det var Aslaug. Hun hadde
væntet så på ham hin lørdagskvæll, og da hun nu fik høre hvad
vænding det hadde tat med ham og faren, satte hun sig hen og
gråt, sa også til sig selv: „Får jeg ikke Tore, så får jeg ikke en
glad dag mere her i værden.“
Tore blev liggende søndagen over, og mandagen kjænte nan at
han også måtte ligge. Tirsdagen kom, og det var sådan vakker
dag. Det hadde regnet om natten, fjællet var vått og grønt,
vinduet stod åpent, duften av løv bar in, bjællerne ljomet ned over
fjællene, og en hauket deroppe; — var det ikke fordi moren sat
inne, hadde han måttet gråte av utålmod.
Onsdagen kom, og ænnu lå han; men torsdagen tok han til at
undres over, om han dog ikke kunde bli frisk til lørdag, og
fredagen var han oppe. Han mintes vel de ord som faren hadde
sagt: „Kan du næste lørdagskvæll komme forbi Huseby-ulven og
Ungerne hans, så skal jænten være din.“ Han så bort over til
Huseby gang efter gang. — „Jeg får da ikke mere æn bank,“
tænkte Tore.
Op til Husebysæteren gik der bare én vej, som før er sagt;
men en dygtig kar kunde sagtens komme derop, om han æn ikke
nætop gik bene vejen. Rodde han ut og forbi tangen der borte,
la så til på den andre siden av fjællet, var der altid råd til at
komme op, skjønt der rigtignok var så bratt at gjeten gik der med
nød, og hun plejer dog ikke at være unselig til fjælls.
Lørdagen kom, og Tore gik ute hele dagen; — solen lekte, så
det spratt i buskene, og alt i ett hauket og lokket det fra fjællene.
Han sat ænnu utenfor døren, da det led på kvællen, og en
dampende tåke slikket op efter lierne. Han så ditop, og der var så
stillt, han så bort i Husebygården — og så skjøt han båten ut og
rodde omkring tangen.
På sæteren sat Aslaug, færdig med sit dagværk. Hun tænkte
på at Tore ikke kunde komme den kvæll, men at der vel vilde
komme des flere i hans sted; da løste hun buhunden, og sa ingen
hvorhen hun gik. Hun satte sig således at hun kunde se ut over
dalen, men der steg tåken op, og hun var heller ikke istand til
at se derned; ti alting minte henne. Hun flyttet sig da, og uten
at hun rigtig tænkte på det, kom hun til at gå mot hin side, og
der satte hun sig, og så ut over sjøen. Det gav slik fred, dette
lange syn ut over sjøen!
Da fik hun lyst til at synge; hun tok en sang med lange toner
i, og lyden gik langt i den stille nat. Hun var selv glad deri og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
