Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Bjørnejægeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 SMÅSTYKKER
som herfra til stolen.“ „Nej hvor du lyver!“ sa Torvald. „Du
sa det jo selv!“ mente gutten. „Nej, den lange riflen jeg så,
bruker han næppe mere.“ „Ja, denne var i alle fall så lang, så
lang som — herfra og næsten hen til stolen.“ „Ja så; kanske han
hadde den med allikevel.“
„Tænk,“ sa Marit, „nu er de oppe hos bjørnene.“ „Nætop
nu er de kanske i kast!“ sa Torvald. Der intrådte en dyp
stillhed; den var næsten højtidelig.
„Jeg tror jeg går,“ sa Torvald og tok sin hue. ,Ja! ja! så
får du høre noget!“ skrek alle, og der kom liv i dem igjæn.
„Men skolemesteren?“ sa han og stanset. „Pytt, du er søn til
præsten,“ sa Ole Bøen. ,Ja, lægger han også hånd på mig!“ sa
Torvald i forfærdende taushed og nikket med hodet. „Slår du
igjæn?“ spurte de forvæntningsfulle. „Hvem vet,“ sa han, nikket
og gik.
De trodde det var best at læse, mens han var borte; men ingen
var god til — de måtte tale om bjørnen. De gjættet på hvorledes
det var gåt; Hans væddet med Ole på, at Lars’s rifle hadde
klikket og bjørnen sat ham like in på livet. Lille Knut Plassen mente
det var gåt galt med dem allesammen, og jænterne slog sig til
hans parti. Men der kom Torvald.
„Lad os gå!“ sa han, idet han rev døren op og næsten ikke
kunde tale. „Men skolemesteren?“ spurte nogen. „Fandenivold
med ham! Bjørnen, bjørnen!“ og han kunde ikke mere. „Er han
skutt?“ spurte en ganske sagte, og de andre våget ikke trække
vejret. Torvald sat og pustet, løftet sig ændelig, kløv op på
bænken, svang med huen: „Lad os gå! siger jeg; jeg tar alting på
mig!“ „Men hvor skal vi hen?“ spurte Hans. „Den største
bjørnen er båret ned, de andre ligger igjæn. Nils Bøen er skamslåt,
ti Lars’s rifle traf ikke, og bjørnene satte like in på dem. Den
gutten som var med, reddet sig bare ved at kaste sig plat ned
på jorden og late som han var død, og bjørnen rørte ham ikke;
straks Lars og Nils hadde vunnet på sin bjørn, skjøt de hans.
Hurra!“ „Hurra!“ sa alle, jænter og gutter, og op av bænken,
ut av døren og avsted over mark og skog hen til Bøen, som om
der ikke gaves nogen skolemester i værden!
Jænterne klaget snart over at de ikke kunde holde følge, men
gutterne tok dem imellem sig, og avsted bar det. „Vogt eder for
at røre ved den,“ sa Torvald; „det hænder somme tider at bjørnen
lever op igjæn.“ „Er det sant?“ spurte Marit. ,Ja, da rejser
den sig i en ny skikkelse, derfor vogt eder.“ Og de løp på.
„Lars har skutt den største 10 ganger, før den lå,“ sa han igjæn.
„Tænk 10 ganger!“ og de løp. „Og Nils har git den 18 kniv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
