Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Blakken - Trofasthed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og således kom de der sat i giggen, frem humpende i rykkevis,
eller som i sjøgang, og ved én leilighed med virkelig sjøsyke.
Ved kirken derimot forandret det hele sig. Der var nemlig mange
andre hæster, han løftet straks hodet og gav et kampfærdigt skrik;
det svarte fra markerne rundt om, han vilde avsted med giggen,
men blev holdt, avklædd og tjoret. Han hadde sit særegne tjor
med, og blev sat på en plass tæt under fjællet, for at være så
langt fra de andre hæster som muligt. Men han vilde til dem,
han slet i tjoret, rejste sig på bakbenene, rystet manken og skrek
nedover! Der var flere folk omkring ham æn i kirken; når han
en stund var rolig, klappet de ham og målte hans bryst, hans
hals, hans lænder, tok også tak i munnen for at se på hans
tanngar, men så snart en av de andre hæster skrek, slet han sig
fra dem, rejste sig og skrek igjen, — det tyktes dem det herligste
syn de hadde set. Jeg for min del har visst aldrig senere været
så stolt av noget som jeg den gang var av Blakken, når jeg stod
mellem bønderne og hørte de smællende lovord.

Og her på toppen av hans triumfbane vil jeg forlate ham. Jeg
kom ut, og fik andre mål for min beundring og andre hælter at
følge.

TROFASTHED

(1868)

Borte på Flaterne i min hjæmbygd bodde et par ægtefolk med
seks sønner; de strævde trofast på en meget stor, men vanrøgtet
gård, intil et vådehugg ændte mannens dager, og konen sat alene
igjæn med det tungvinte bruk og de seks barn. Hun tapte ikke
motet, men ledte de to ældste sønner frem foran kisten, og lot
dem der over farens lik love henne at sørge for småsøskenene
sine og være henne til hjælp, så vidt Gud gav kræfter. Det lovte
de, og det gjorde de, så længe til den yngste av sønnerne var
konfirmeret. Da kjænte de sig løst, den ældste ægtet en
gård-mannsenke, og den næstældste en stund efter hennes velhavende
søster.

De fire tilbakeblevne brødre skulde nu styre det hele, efter
hittil selv uavladelig at være styret. De kjænte sig ikke videre
modige til det; de var fra barn av vante til at holde sammen, to
og to eller alle fire, og gjorde det nu så meget mere som de
måtte søke hjælp hos hværandre. Ingen gav nogen mening til—
kjænne, før han trodde sig sikker på de øvriges, ja de kjænte i
grunnen ikke sin egen, før de hadde set på hværandres ansigter.
Uten at ha gjort nogen avtale, var der dog en stilltiende
overenskomst mellem dem, at de ikke skulde skilles så længe moren

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/bjornson/1/0501.html

		Samlede værker / Første bind / 499 (1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|