Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NY FERIEFART 509
på stedet få full besked. Jeg nævner det, fordi Nordlændingens
fortælling fra hans natur og hans bedrift hører til det beste fra
min rejse; hans fantasi er opdraget av fare og ensomhed og har
slægtskap med naturen.
En tysk verdensrejsende, Alexander v. Ziegler, var den første
(jeg må til min skam bekjænne det) som vakte min lyst til at se
disse egne. Han nævnte tre steder i verden, som han hvært i sit
slags kallte det største han hadde set, og derav var Nordlandene
og Finmarken det ene.
Rejsen ditop bør helst lægges således, at man enten på optur
eller nedtur rejser over land fra eller til Namsos; måske er det
best at dele vejen, altså på opturen over land til Trondhjem, og
på nedturen over land fra Namsos til Trondhjem, og derfra
igjæn med dampskib langs kysten til de romsdalske byer (blant
disse det skjønne Molde) og videre langs Bergenskysten, hvor
man så i Bergen atter kan gjøre en stans til fordel for
Hardangerfjorden, eller andre av de mange fjorder som mindre dampskibe
fra Bergen søker in til. Nordlandene må man i hvært fall ha
nådd i slutten av juni eller begynnelsen av juli måned for
mid-natssolens skyll. Man ser den med full virkning også senere, men
da længere nordpå, og kun på høje eller frie steder.
Farten derhen er, synes mig, meget dyr. Om de forskjellige
dampskibsselskaper entes om en nedsættelse for langfarerne fra
Sverige, Danmark og ditop, i forhold til rejsens længde, og
således at man undervejs kunde stige av og fare videre efter eget
behag, så vilde det visselig være til deres fordel; ti det kan ikke
fejle at denne sommerrute om nogen tid er en av de mest søkte
i Norden. Det kan ikke fejle; ti så sant nordboen ælsker nordisk
poesi og saga, må han ælske at se en natur der lægger tone til
Eddaens største digte eller sagaens stærkeste handling. Længselen
efter at opta slike naturintryk er nedlagt i hvær nordbo, han
bygge ved havet eller mellem bærg.1
Straks man har sejlet ut av inløpet til Namsos, der hører til
et av de skjønneste i vort land som det bugter sig frem mellem
furuvoksede fjæll og fremskytende tanger, og man litt efter har
1 Nordiske kunstnere må fremfor alle dra ditop, ikke blot landskapsmalere, som her finner stof
de ellers aldrig kan nå; ikke blot historie- og genremalere, som her vil møte et liv så stærkt, så
mang-foldigt og så lite kjænt, og møte det under forhold der likeså let lægger til rette en historisk opfatning
som en nutidsscene av gripende eller glad virkning; men kunstnere av enhvær art, så sant som alle
trænger til at højne sine intryk og derigjænnem sine ævner, skaffe sig store syner hvori der er
nordisk farve og form, og som har fæste i vore første fantasier over eventyr, gudelære og saga. Musikere,
sangere, skuespillere har de-uten lejlighed til i de nordlandske byer (Tromsø, Hammerfest, Vadsø)
at tjene en del av sine rejseutgifter in igjæn. Men det råd må da følge med, at ikke enhvær som
helst må by sig frem; man har i disse samme byer ikke et almindeligt „småstadspublikum“ for sig,
såsom man her oppe på landet og i byerne møter en læsning og en dannelse som man i det første
studser ved, men senere finner fullkommen svarende til de fordringer, som det ensomme liv i en stor
natur kræver av sjæle der er opdraget av farer, savn og henrivende syner, og som næsten alle har
gjæstet utlandet, likeså meget av trang som fordi den hele folkemagt er handelsmænn eller sjømænn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
