Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NY FERIEFART 511
enten at ha dem i fjærnsyn som en eneste dypblå mur med tusen
tårn på — over den umådelige jættestue hvori vi samtidig er
svømmet in, selve Vestfjordens gulv, i solvejr skinnende så langt
du ser, men også ofte avstængt av luftspejlinger, der sætter
fjæll-rækker på hodet foran dig og bak dig, altid flyttende, mens hvaler
leker, fugl skriker og slår ned — eller at komme dem nær og
se muren åpne sig, hvær tind blir fjæll for sig, det ene altid
villere æn det annet, og dette i en eneste linje, så langt du ser,
selv med den beste kikkert. Når man roser Romsdal med
Troll-tinderne, Vængatinderne, Hornet o. s. v., så vil jeg straks lægge til:
Lofoten gir disse fjælltinder flere hundre ganger efter hinannen,
— eller bedre uttrykt: det fjællpanorama som sees ved Molde,
varer heroppe ved, selv med det raskeste dampskib, i hele døgn.
Men fjællformerne er så forrevne at intet billede i min sjæl fra
mytologiens eller Bibelens eller dramaets kreds slår til, for ret at
utsige den forstenede bevægelse jeg så på, den truende
kjæmpe-orden, den rolige rædsel, den tusentaggede mangfoldighed i denne
eneste gydning av sten. Man kan værge sig den første stund,
kanske den første dag, og prøve at holde det på skjønhedens
avstand, men når det blir ved i døgn, og like stort enten man sejler
til eller fra, så føler man tilsist i den døde natur en spænning
som midt i en levende handling. Dette har også de følt som
engang har digtet, og de som nu på stedet fortæller de store sagn,
som svæver over disse steder, og hvori fjællene tar dramatisk liv,
optrær som jætter og jættemøer, riddere og jomfruer; det
stor-stilede deri blir ænnu større ved den uoverskuelige avstand mellem
de handlende i dette stendrama. De der sejler og drømmer og
digter heroppe, betragter nemlig mile som vi spaserturer, og i den
rene luft sees også ting i elleve, ja i tretten miles avstand, som
man tror at komme hen til om et øjeblik, og det lys som skinner
over denne eventyrnatur, avlater jo ikke. Vi er nu der hvor der
for nogen måneder siden var en eneste nat, men hvor der nu er
en eneste dag. Samlet på dækket går passagererne i påvænte
av midnatssolen: man har hørt det, at hvilke forestillinger man
æn bringer med, de vil tåke hen i selve synets naturmagt. Og
det er sant. Straks den svømmende ildkule glir stort op over
horisonten hvor den kun et øjeblik har hat forbud, forvandles
himmel, fjæll og hav. Selv kan den sees timevis med blotte øjne;
der står ingen hindrende stråleglans omkring, al brand er innen
dens omkreds, men denne* er også meget større, æn man er vant
til at tænke sig den om dagen, ja så stor, at man i begynnelsen
betages derav og længe av intet annet. Ændelig vinner farven;
det er en rødglødende meteor, som man kunde tænke vilde smælle
i millioner stykker og stumper, hvis ikke synets rolige højhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
