Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERJÆNTEN 27
skolen hvær aften og følge mig hjæm til døren, og er jeg ute
annensteds, skal du vænte på gaten til jeg kommer. Men når du
er rejst, skal du skrive til mig og kjøpe ting og sende mig. Det
er sant: et par ringer med dit navn i den ene og mit i den
annen og så årstal og dag skal vi gi hværandre; men jeg har
ingen penger, så du må kjøpe dem begge to." — "Det skal jeg
nok, men—" — „Hvad er det nu for men igjæn?" — „Herregud,
jeg mente bare, så måtte jeg få mål av fingeren din." — „Ja, det
skal du få straks," hun rev et strå av, målte og bet av; „kast det
så ikke væk!" Han la det i et stykke papir og papiret i sin
tegnebok; hun så på, til tegneboken atter var vel gjæmt. „Lad os
nu gå, jeg er kjed av at stå her længer." — „Men jeg synes
rigtignok at dette er likesom litt snaut, Petra!" — „Ja, vil du
ikke, far, så kan det akkurat være det samme!" — „Jo visst vil
jeg. Det er ikke det; — men skal jeg ikke engang få ta dig i
hånden da?" — „Hvortil det?" — „Til visshed på at vi nu
virkelig er forlovet." — „Sånt tøv, er det mere visshed, det at
ta hværandre i hånden? — Ellers kan du gjærne få hånden, der
er den! — Nej takk, ingen klæmming, far!" — Hun drog atter
hånden innenfor tørklæet, men nu løftet hun pludselig tørklæet
med begge hænder, ansigtet kom helt tilsyne: „Siger du det til
nogen, Gunnar, så siger jeg, det er ikke sant, nu vet du det!"
Hun lo og gik nedover igjæn.–––-Noget efter stanste hun og sa:
„Imorgen slutter syskolen først kl. 9, så kan du få stå bakenom
haven, du." — „Godt." — „Ja, men nu må du gå!" — „Vil du
ikke engang gi mig hånden til avsked?" — „Jeg forstår ikke hvad
du altid vil med den hånden; — nej, nu får du den ikke. —
Farvel!" ropte hun og sprang fra ham.
Næste kvæll laget hun det så, at hun blev den siste på sy-
skolen. Klokken var straks 10, da hun gik, men — da hun kom
utenfor haven, stod Gunnar der ikke. Hun hadde tænkt sig alle
uhæld, men ikke dette; hun blev så støtt at hun selv væntet, bare
for ordentlig at gi ham, når han ændelig kom. Hun hadde ellers
godt selskap, der hun gik op og ned bak haven; ti de handlendes
sangforening hadde nætop i et hus i nærheden begynt sine øvelser
for åpent vindu; en spansk sang lokket i den milde kvæll for
hennes tanker så længe, til hun var i Spanien og hørte sin pris
synge fra den åpne altan. Spanien var hennes længsel; ti hvær
sommer kom de mørke spanske skib på havnen, de spanske
sange i gaterne, og på Ødegårds vægger hang en række skjønne
billeder fra Spanien, han var der måske nu igjæn, og hun var
hos ham! Men hun kalltes i et nu hjæm; ti der bak æpletræet
kom ændelig Gunnar farende, hun styrtet like mot — ikke Gunnar,
men den fra Spanien hjæmkomne lyse hat over det lyse hår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
