Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 FISKERJÆNTEN
sover længe, jeg har været her to ganger før; jeg har noget vig-
tigt på hjærte, jeg må tale med Dem!" — „Vær så god, tag plass!"
han satte sig selv i en lænestol. — „Takk, takk, jeg går helst, jeg
kan ikke sitte, jeg er i bevægelse. Siden iforgårs er jeg fra for-
standen, rent tullet, hverken mere eller mindre. Og deri er De
skyll!" — „Jeg?" — „Ja, De. Piken har De dradd frem, ingen
hadde tænkt på henne, ingen lagt mærke til henne uten Dem.
Men nu har jeg heller aldrig set, nej, så sant jeg er til, aldrig set
noget så makeløst, noget så — ja, ikke sant? Nej over hele
Europa har jeg ikke set noget så forbannet krushåret vidunder-
ligt — har De? jeg fik ikke fred, jeg var fortryllet, overalt og
altid var hun i vejen, jeg rejste bort, kom igjæn, umuligt — ikke
sant? Visste først ikke hvem hun var, — Fiskerjænten, sa de, —
Spanierinden, skulde de ha sagt, Zigøjnersken, heksen, bare ild,
øjne, barm, hår — hvad? — Funker, gnistrer, hopper, ler, traller,
rødmer . . noget satans noget! — Løp efter henne, ser De, op
imellem trærne i skogen, stille aften . . hun stod, jeg stod, nogen
ord, sang, dans .. og så? . . ja, så gav jeg henne min kjæde .. jeg
hadde, så sant jeg lever, et minut i forvejen ikke tænkt på det!
— Næste gang samme sted, samme sprang, hun var rædd, og jeg
.. ja, vil De tro det? .. jeg kunde ikke sige et menneskeligt ord,
turde ikke røre ved henne; men da hun så kom igjæn, vil De
tænke? så fridde jeg, jeg hadde ikke tænkt på det et sekund i
forvejen! Nu prøvde jeg mig selv igår, vilde være fra henne,
men så min sjæl og tro er jeg gal, — ja, jeg kan ikke, jeg må
være hos henne; får jeg henne ikke, skyter jeg mig, ret og slet,
se, det er historien. Mor bryr jeg mig fa’n om, heller ikke byen,
det er en filleby, rent en filleby, filleby! — hun skal bort, ser
De, bort og højt over denne by, hun skal bli comme il faut,
hun skal til utlandet, Frankrike, Paris, jeg koster rejsen, De
arrangerer. Jeg kunde også rejse med selv, bosætte mig ute, ikke
længer være i dette hul; men ser De: fisken! Jeg vil gjøre
noget av byen, den ligger i dvale, tænker ikke, spekulerer ikke,
men fisken! Man skjøtter ikke fisken; Spanierne, utlandet klager,
må tages på ny måte, annen tørring, annen skjøtsel, anderledes,
byen skal op, forretningerne ta fart, fisken skal skape millioner!
— Hvor var det jeg slap? Fisken, Fiskerjænten, — det høver
ellers: Fisken, Fiskerjænten, ha, ha, — altså jeg betaler, De arran-
gerer, hun blir min kone, og så —"
Længer kom han ikke; han hadde ikke under denne tale lagt
mærke til Ødegård, som nu likblek hadde rejst sig og fallt over
ham med et fint spanskrør i hånden. Den annens forbauselse var
ikke til at skildre; han bøtte av de første slag; „vogt Dem, De kan
slå mig!" sa han. — „Ja, jeg kan slå Dem! Ser De: spansk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
