Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’60 FISKERJÆNTEN
foring; kreaturene er da fete og kåte og gjør det livlig på gården,
når de om eftermiddagen tages in.
Således kom de nedover råket, kjør, sauer og gjeter, rautende,
bækkrende, dansende under bjælleklang, in til en stor gård, nætop
som Petra skulde kjøre gården forbi. Vejret var smukt, den lange,
hvite træbygning lyste med alle sine høje ruter i solen, og over
husene stod fjællet, så inpakket av furu, bjørk, hægg og rognetrær,
og av villklunger ute på nabberne, at husene syntes lune derav.
Foran hovedbygningen på siden mot vejen lå en have; den stod
i stærk vækst av æple-, kirsebær- og moreltrær, og langs ganger
og gjærder av ribs-, stikkelsbær- og solbærbusker; men ut over
dem alle raget nogen store gamle asketrær med bred krone.
Huset så ut som et avgjæmt rede inne mellem grenene, og ikke
til at nå for andre æn solen. Men nætop dette avgjæmte vakte
længsel i Petra, og da solen lyste på ruterne, og bjællerne lokket
lystig, og da hun hørte det var en præstegård, så grep hun raskt
i tømmerne: „Nej, her må jeg in!" og viket til siden, op langs
haven.
Et par finnehunder fløj rasende frem mot henne, som hun
kjørte in på gårdsplassen, der var en stor, inbygget firkant med
fjøset like mot hovedbygningen, en annen fløj av hovedbygningen
til højre og bryggerhus og borgestue til venstre. Gårdsrummet var
nu fullt av buskapen; men midt inne blant den stod en dame,
temmelig høj og meget fint bygget; hun hadde tætsluttende klær
og et lite silketørklæ over hodet; rundt om henne samt opover
henne var gjeter, hvite, sorte, brune, brogede gjeter, hvær med
sin lille bjælle, tilsammen stemt i treklang; hun hadde navn til
alle sine gjeter og noget godt til dem i et fat som budejen gjæn-
tagende fyllte. — Men på den lave trap som fra hovedbygningen
førte ut til gården, stod provsten med et fat salt i hånden, og foran
trappen gårdens kjør der slikket saltet av hans hånd og av sten-
hællen hvorpå han strødde. Provsten var ingen stor, men en tæt-
bygd mann med kort hals og kort panne; de buskete bryn lå
ut over øjet, der ikke gjærne så like, men skjøt nu og da til siden
med stor glans. Hans kortklipte tykke hår var grått og stod
op til alle sider, det vokste nedover nakken næsten likeså stærkt
som på hodet; han bar intet halstørklæ, men en skjorteknap, foran
var skjorten åpen, så det hårrike bryst stak frem; ej heller var
den tilknappet på håndledene, så linningen lå ut over de små,
stærke, nu slimete hænder, hvormed han gav salt; både hæn-
derne og armene opover var aldeles lodne. Han så fra siden
skarpt på den fremmede dame som var steget av og hadde ar-
bejdet sig frem mellem gjeterne, til hun stod hos hans datter.
Hvad de to talte om, var det ikke muligt at høre for kreaturene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
