Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERJÆNTEN 65
er jo syk," sa Signe. — „Ja, det er sant, han er syk," sa Petra
smærtelig og sank sammen.
„Men sig mig," utbrøt Signe, „De skulde da vel ikke være—"
„Fiskerjænten?" fuliførte provsten. Petra så bønlig op på dem.
„Jo, jeg er Fiskerjænten," sa hun.
Men henne kjænte de godt; ti Ødegård hadde jo ikke talt om
annet. „Det er en annen sak," sa provsten, — han skjønte her
var noget i stykker som hadde venners hjælp behov; — „bliv her
så længe!" sa han. — Petra så op, hun så det blik hvormed Signe
takket ham; dette gjorde henne så godt, at hun gik bort, tok begge
Signes hænder (ti mere turde hun ikke) og sa, skjønt med unse-
lighed: „Jeg skal sige Dem alt, straks vi to er alene."
En time efter kjænte Signe hele Petras historie, som hun straks
meddelte sin far. På hans råd skrev Signe samme dag til Ødegård
og vedblev dermed, så længe Petra var i deres hus.
Men da Petra den kvæll la sig til hvile i den svære dunseng,
i et lunt værelse med knittrende bjørkeved i ovnen og det Nye
Testamente lagt mellem de to lys på det hvite natbord, — takket
hun, idet hun grep boken, sin Gud for alt, det onde som det gode.
Provsten hadde som ung mann med en brænnende ånd og
ævne til veltalenhed ønsket at bli præst; hans formuende forældre
hadde været derimot; de så ham helst vælge hvad de kallte en
uavhængig livsstilling; men deres motstand gav ham kun større
iver, og da han var færdig, drog han utenlands for at studere
videre. Under et foreløbigt ophold i Danmark kom han til oftere
at træffe sammen med en dame, som tilhørte en trosretning der
ikke var ham Stræng nok, og derfor meget imot; han vilde idelig
invirke på henne; men den måte hvorpå hun da så på ham og der-
ved bragte ham til taushed, kunde han siden ikke glæmme under
hele sit ophold i utlandet! Da han kom tilbake, søkte han henne
straks op. De omgikkes og vokste i hinannens yndest, til de blev
forlovet og straks efter gift. Nu viste det sig imidlertid at hvær
hadde hat sin sidetanke; han hadde foresat sig at dra henne
med al hennes ynde over i sin mørkere lære, og hun hadde været
så barnlig sikker på at kunne få hans kraft og veltalenhed over
i sit trossamfunds tjeneste. Hans første aller sagteste forsøk blev
møtt av hennes første aller sagteste; — han drog sig tilbake, skuffet,
mistænksom. Hun var snar nok til at se det, og fra den dag gik
han og vogtet på hennes forsøk, og hun gik og vogtet på hans.
Ingen av dem gjorde dog et eneste mere; ti de var begge blet
bange. Han var bange sin egen lidenskabelige natur, og hun var
bange at hun ved et fejlagtigt forsøk skulde forspilde sig lejligheden
Bjørnson: Samlede værker. II. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
