Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERJÆNTEN 73
Efter aftensbordet, hvor Petra hadde deltat og var blet tilbørlig
ærtet av provsten, måtte hun til straf overhøres i hvad hun kunde
utenad. Det viste sig da, at de mest berømte scener kunde hun
virkelig, og ikke blot én rolle i dem, men alle. Hun sa det frem
som man plejde at læse det; undertiden vilde det ta ild, men hun
dæmpet den straks. Næppe mærket provsten dette, før han vilde
ha noget mere uttryk, men hun blev blot mere sky. Det gik be-
standig videre, de holdt på i timevis; hun kunde de komiske
scener, som hun kunde de tragiske, de spøkende som de alvor-
lige; hennes hukommelse vakte både forundring og latter, hun lo
selv med og bad dem bare prøve.
Jeg vilde ret ønske, at de stakkars skuespillere hadde blot
ottendedelen så godt næmme som du," så Signe. — ,,Gud fri henne
fra nogensinne at bli skuespiller," sa provsten og blev med én
gang alvorlig. — ,,Men, far; du tror da vel ikke at Petra tænker
på så’nt?" sa Signe og lo; Jeg kom bare til at nævne det, fordi
jeg altid ser stadfæstet, at den som fra ungdommen er opdraget
med sit sprogs poesi, har slet ingen længsel til at gå til scenen,
mens den som ikke kjænner synderlig til poesi, før han blir
voksen, sværmer derfor; det er den på én gang vakte længsel
som forfører ham." — „Dette er visst meget sant. Sjælden går et
virkelig dannet menneske til scenen." — ,,Og ænnu sjældnere et
poetisk dannet." — ,,Ja, sker det, så er der vel en karaktermangel
med, som gjør at forfængeligheden og letsindigheden får overtaket.
Jeg har kjænt mange skuespillere, både fra min studietid og fra
mine rejser; men jeg har ikke kjænt, og jeg har aldrig hørt noget
menneske kjænne en skuespiller som har ført et ægte kristeligt
liv. De har følt sig draget, det har jeg set; men der er i deres
dont noget uroligt og oprivende; det har været dem umuligt at
samle sig — selv længe efter at de er gåt derifra. Har jeg talt
med dem derom, har de selv tilståt det og beklaget det; men
snart har de dog tilføjd: ,,Vi får trøste os med, at vi dog ikke
er værre æn så mange andre." Men dette er hvad jeg kaller en
dårlig trøst. Et liv som ikke på nogen måte magter at bygge på
kristmennesket i os, er et syndigt liv. — Herren hjælpe dem,
og han bevare rene hjærter derifra!"
Næste dag, lørdag, var provsten som sædvanlig oppe før syv,
gik sig en morgentur rundt om til sine arbejdere og videre ut, og
kom hjæm i lysningen. Han så da, just som han gik forbi huset
in til gården, en opslåt stilebok eller noget sådant, som for-
modentlig var kastet ut igår av Petras vindu og ikke funnet, fordi
den hadde sneens farve. Han tok boken og bar den in med på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
