Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 FISKERJÆNTEN
Provsten kjænte dem for godt til ikke at vite at dette blot var
inledning; derfor væntet han, som om ingenting var sagt, skjønt
der atter fallt lang stillhed med sukke.
En lav kvinne, som blev ænnu lavere derved at hun lutet, og
som var intullet i en så urimelig mængde tørklær, at hun så
ut som en pakke — ansigtet var aldeles borte — begynte nu at
rugge og flytte, og lot ændelig et par ,,hm, hm!" høre. Straks
skræmtes den lyse kone op og sa: ,,Der er slut på al slags spill
og dans i Øjgarene nu; .. men ..." hun stanste igjæn, hvor-
imot Lars, han med det store overansigt og det korte underansigt,
holdt frem: „— Men nu er der én mann, nemlig han Hans spille-
mann, som ikke vil slutte." — Da også Lars betænkte sig på
resten, kom den unge mann med den: ,,For han vet, at også
provsten har et spill hvorefter de både danser og synger her i
præstegården." — ,,Det kan vel ikke være større synd for ham,
æn det er for provsten," sa Lars. — ,,Det er så, at provstens spill
nok er dem til fristelse," sa Else varsomt, som for at hjælpe på
det. Men den unge mann la stærkere til: „Det forarger de umyn-
dige, som skrevet står: Hvo som forarger en av disse små, ham
var det bedre, at der hængtes en møllesten om hans hals, og at
han nedsænktes på havsens bund." — Og Lars avløste ham: ,,Vor
begjæring til dig er derfor, at du sender bort spillet dit eller
brænner det op, så det ikke er til forargelse ..." — ,,for dine
sognebørn," la den unge mann til.
Provsten dampet og pustet, og sa ændelig med hørligt stræv for
at være rolig: ,,Mig er dette spill ikke til fristelse, mig er det en
vederkvægelse og frigjørelse. — Nu vet I, at det som kan frigjøre
vor ånd, bringer os nærmere til at motta og forstå; derfor tror
jeg ganske visst, at sådant som dette spill er mig til hjælp." —
,,Og jeg vet der er præster som ifølge Pauli ord allikevel vilde
forsage derfra, når sognebørn bad derom," sa den unge mann.—
,,Kanske jeg også før har forståt hans ord så," svarte provsten;
,,men nu ikke længer. Man kan vel forsage en vane eller et be-
hag; men man skal nødig gjøre sig ensidig eller tåpelig med de
ensidige og tåpelige. Jeg handler da ikke alene ille mot mig selv,
men også mot dem jeg skal være til eksempel; ti jeg gir dem jo
et galt eksempel, et eksempel mot min overbevisning." Provsten
kunde Sjælden gi så lang utvikling utenfor prækestolen. Han
la til: Jeg vil ikke utlevere mit spill, ikke brænne det; jeg
vil høre det ofte; ti jeg har ofte trang til det, og jeg vilde ønske,
at også I stundimellem i al uskyldighed frigjorde eders ånd ved
sang, ved spill, ved dans; ti jeg holder sådant for godt og
rigtigt."
Den unge mann bøjde hodet til siden. ,,Tvi!" spyttet han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
