Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vej og skaffet derved bygderne på de kanter bedre priser og
mange enkelte kapitaler. Men det var ikke frit at der lå drikkelag
og slagsmål efter ham, der han for, og dette var det eneste de
talte om; ti hvad han var som handelsmann, forstod de ænnu
ikke. Da Astrid var 23 år, stod det imidlertid slik, at enten måtte
gården gå ut av den like ætlinje, eller også han in; ti forældrene
hadde ved sit eget gifte tapt den moralske magt som her kanske
kunde ha tvunget. Så fik Astrid sin vilje; den muntre, vakkre Knut
kjørte en vakker dag i umådeligt følge til kirke med henne.
Slægtens brudeslått, bestefarens mesterstykke, skinte tilbake over
toget, og de to sat, som trallet de sagte med; ti de så meget
muntre ut. Folk undret sig over, at også forældrene så muntre
ut. De hadde dog gjort så lang og ihærdig motstand.
Efter brylluppet overtok Knut gården, og de gamle sattes på
føderåd; men dette var så stort, at ingen skjønte hvorledes Knut
og Astrid kunde stå i det; ti gården var vel den største i bygden,
men ingenlunde vel brukt. Ikke nok hermed: en trefold arbejdsstyrke
toges, og alting på en ny måte, med en på de kanter uhørt
bekostning. Man spådde ham den visse ulykke. Men „fantegutten“,
som han ænda kalltes, var like munter, og hans lune
hadde længst smittet Astrid. Den før så fine og stille jænte var
nu blet en ferm og fet hustru. Forældrene var fortrøstningsfulle.
Ændelig forstod da folk, at Knut hadde bragt til Tingvold hvad
ingen der før hadde hat, driftskapital! Han hadde tillike stor
erfaring fra sit omflakkende liv og dertil en ævne til at håndtere
varer og penger, til at holde arbejdsfolk og tjenere i et godsligt
og muntert lag, så inden 12 år var Tingvold ikke til at kjænne
igjæn. Husene var andre, besætningen trefoldig og trefoldig godt
steilt, og Knut selv i klædes langfrak med „merskumspipe“ og
toddyglas om kvællen sammen med kaptejnen, præsten og lensmannen.
Astrid beundret ham som det klokeste og snilleste på
jorden, og hun fortalte selv, at han i sin ungdom nu og da hadde
slåss og drukket, bare for at der skulde gå ord om ham og gjøre
henne rædd; „for han var så spekulert!“ Hun fulgte ham i alt,
kun ikke i at skifte klær og skikker; hun vilde holde ved bondevisen
og bondedragten. Knut lot alle andre være på den måten
de best vilde, og så blev de heller ikke uforlikte herom. Han
levde med sine, og hun vartet ham op. Det var i al tarvelighed
for resten; han var for klok til at ville gjøre ståk eller omkostning.
Somme sa, at han tjente på kortspillet og på den anseelse
og de forbindelser det åpnet ham, mere æn han la ut; men det
var vel bare baktalelse.
De hadde flere barn, hvis historie ikke kommer os ved; men
den ældste søn, Endrid, som skulde arve gården, skulde jo også
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
