Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 BRUDESLÅTTEN
sig for Herren, som atter hadde vist henne hvad hun var uten
ham. Nåde bad hun om, således som den ber, der ber for sit liv;
ti nu fik hun livet én gang til, det følte hun! Nu var summen
strøket; dette hadde været det siste opgjør, det hadde bare over-
vældet henne! Og hun rejste sig og så op, mens tårerne strømmet;
hun kjænte sig god; der var en som nu hadde løftet smærten av
henne! Hadde hun ikke også ofte før følt dette! Nej, aldrig som
nu, her var først sejren vunnen! Og hun gik frem, og hun kjænte
det; hun ejde sig selv! Noget var brustet, som til nu hadde bundet;
i hver rørelse kjænte hun det, at nu var hun fri på sjæl og legeme!
— Kunde hun næst Gud takke datteren for dette, så skulde denne
da også få nyde sin lyksalighed fullt ut! Hun kom i svalen til
farmors stue, men ingen derinne kjænte hennes skridt. Hun tok
i klinken og åpnet, som hadde det været en annen. „ Mildrid,
kom hit!“ sa hun, og Mildrid og farmor så på hværandre; ti det
var jo ikke henne. — Mildrid sprang til: hvad var på færde? —
Moren trev henne ved armen, lukket døren bak henne, så de var
alene, og så kastet hun sig om hennes hals og gråt og gråt, mens
hun favnet henne i en styrke og salighed, som Mildrid, højbåren
av sin ælskov, ret av hjærtet kunde gi igjæn. „Gud evig velsigne
og takke dig!“ hvisket moren.
De to i stuen så dem komme hånd i hånd over gården, og det
så fort at det drog anelser med sig. Døren gik op, og begge in
og frem. Men i stedet for at gi henne til ham eller sige noget
til faren eller ham, tok Randi bare én gang til datteren in til sig,
og i ny frembrytende bevægelse ænnu en gang: „Gud evig vel-
signe og takke dig!“
En stund efter sat alle fire i farmors stue. Den gamle var blet
glad; hun hadde jo længe av de unge været holdt i kunskap om
hvem Hans Haugen var, og hun opfattet straks denne pakt som
en utsoning i hennes søns og svigerdatters liv. Den livsglade
gamle syntes desuten at Hans var så vakker! De blev alle hos
henne, og dagen sluttet med, at faren efter en salme læste av en
bønnebok et sted som begynte: „Herren har været i vort hus!“
Av deres liv videre frem skal jeg kun opsøke to dager, og i
hvær av dem kun nogen øjeblik.
Den første er de unges bryllupsdag. Inga, Mildrids søsken-
barn, som nu selv var hustru, var kommet for at pynte bruden.
På stabburet fant pyntningen sted; den gamle kiste hvori slægtens
brudesølv lå forvaret, krone, bælte, smække, søljer, ringer var
dradd frem. Farmor hadde nøkkelen til den, hun var selv med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
