Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stående; ti hun så på ham, ja så på ham; alle måtte se på ham,
og han rødmet dypt. Der lå en usigelig smærte i hennes blik,
en uutgrunnelig spådom. Hvor ofte jeg siden har husket det!
Han så, mens han rødmet, stærkt igjæn på henne, og hun så bort,
for ikke at ægge trossen i ham; det var aldeles tydeligt at så var.
Familiens to retninger stod over for hværandre.
II
På tilbakevejen blev i alt jeg hadde oplevet, ikke morens gri-
pende åbenbarelse, men bersagliere-officerens trossige åsyn, høje,
knokete skikkelse og atletiske gang det foranstående. Og så gik
det da til at jeg måtte spørge om ham. Til min overraskelse
mærket jeg, at det var denne søns forvovne bedrifter som atter
hadde dradd opmærksomheden hen på faren og kallt på den sene
hæder hans minne nu fik. Jeg hadde rørt ved noget ægte italiensk.
Faren, moren, talerne, mottagelsen, naturskjønheden over den siste
højtidelighed på kirkegården og blussene i fjællene — om alt dette
ikke ett ord mere! Like til vi skiltes i Roma, underholdtes vi av
historier om bersagliere-officeren.
Allerede som gut hadde han været med Garibaldi, og hadde i
den grad vunnet yndest, at han senere av hans og farens venner
var blet holdt på en officersskole.
Der blev betrodd ham, som så mange i Italien i de år, en kom-
mando, før han ænnu hadde beståt en utgangseksamen, og han
hadde straks således utmærket sig, at han fik fast ansættelse. En
enkelt dåd bar hans navn over Italien, ænnu før det kom til slag.
Han var med på et spejdertog; under dette bøjde han rent til-
fældig og alene op på en skoghøj, bak hvilken han inne i tyk-
ningen så en hæst, snart en til, gik nærmere, så en rejsevogn,
gik længer og så et selskap, en dame og to tjenere, lejret i græs-
set. Han kjænte dem straks. Damen var dagen i forvejen kommet
kjørende imot avantgarden, søkende ly for fienden som hun frygtet.
Man hadde latt henne passere; og nu var hun vændt tilbake ad
en annen vej, og hun og tjenerne hvilte her! Hæstene så ut til at
være ille medfaret, de hadde kjørt hele natten, og det så stærkt,
at de ikke kunde fare længer uten først at hvile. Dette opfattet
han så at sige med ett blik.
Det var en søndag morgen; de italienske tropper hvilte, messe
var just blet læst, og man spiste, da forpostene så den unge Man-
sana sprænge frem med en dame på sadelknappen og to løse
hæster fæstet til sin sadel; damen var en fiendtlig spion; hennes
„to tjenere“, to fiendtlige officerer, lå såret tilbake i skogen. Damen
kjæntes straks igjæn, og Mansanas Evviva! gjænsvartes av tuse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
