Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 KAPTEJN MANSANA
ner. Man brøt op; fienden måtte være ganske i nærheden, og
det fantes snart at dette Giuseppe Mansanas åndsnærvær hadde
frælst hele avantgarden fra at gå i en fælle.
Jeg skal fortælle flere historier om ham; men for at de skal for-
ståes, må jeg forutskikke at han almindelig holdtes for at være
den første gymnastiker og fægter i armeen; jeg hørte både nu og
senere derom kun én mening.
Umiddelbart efter krigen lå han i garnison i Firenze. Der for-
taltes den gang på en officerskafé, at en belgisk officer som for
et par uker siden hadde sittet der med dem, i virkeligheten var
en pavelig officer og hadde nu blant sine kammerater i Roma
gjort sig til gode over de italienske officerer, der på få untagelser
nær syntes ham nogen uvidende paradedukker, hvis hovedegen-
skap var barnagtig forfængelighed. Dette vakte stærk harm blant
garnisonens officerer i Firenze, og like fra kaféen hvor det blev
fortalt, gik den unge Mansana op til obersten og bad om frihed
for seks dager. Denne fik han. Han gik hjæm, kjøpte sig civile
klær, og gik på stedet den like vej til Roma. Over skogene pas-
serte han grænsen og stod tredje dag i Roma på officerskaféen
ved Piazza Colonna, hvor han straks så den belgisk-pavelige officer
sitte. Han gik til ham og bad ham stille om at gå utenfor med
sig. Her sa han ham hvem han var, bad ham ta en ven med
og følge utenfor porten, for at gi det italienske officerskor oprejs-
ning i en duel med ham. Så åpent og helt betrodde han sig til
mannens ære, at denne ikke kunde svigte. Han gik straks in efter
en ven, og tre timer efter var han et lik. Men den unge Mansana
begav sig umiddelbart på tilbakevejen over skogene til Firenze.
Ikke ved ham blev det kjænt i Firenze, hvor han i mellemtiden
hadde været, men fra Roma av, og han fik længere tids arrest for
at ha forlatt byen uten tilladelse og ovenikjøpet været i et annet
land; men officererne gjorde et fæstmåltid for ham, da han kom
ut, og kongen gav ham et hæderstegn.
Kort efter lå han i garnison i Salerno. Smugleriet på kysten
hadde tat stærkt overhånd, og tropperne hjalp til med at få det
stoppet. Civil klædd går han om for at spejde, og opsnapper på
en osteria at et skib med smuglergods lå utenfor synsvidde, men
skulde in under kysten til natten. Han går hjæm og klær sig om,
tar to utvalgte mænn med, og de ror alle tre ut over mot kvællen
i en liten, let båt. Jeg hørte denne historie fortælle og bli be-
kræftet på stedet; jeg har hørt den siden av andre, og jeg har
ved en senere lejlighed læst den i aviserne; men det er mig des-
uagtet like ufatteligt hvorledes han, entrende op med sine to mænn,
tvang 16 — seksten — mann til at lystre og til at lægge skibet
på reden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
