Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 KAPTEJN MANSANA
vognstangen; — ikke just alle kunde se det, men hun så det,
fordi hun følte det så, — og de følte det med!
Hun vilde være blet dræpt eller noget ænnu værre, var der
ikke for mange som beundret henne, og tross alt dannet en liv-
vakt av evig tilbedelse omkring henne. Til denne hørte skalden
fra før.
I Ancona blev hun især de garnisonerende unge officerers
hemmelige håb og åpne had.
Just i den tid Giuseppe Mansana blev flyttet med sine bersag-
lierer til Ancona, hadde hun dersteds funnet på noget nyt. Hun
vægret sig standhaftig for at pryde det selskap som om kvællen
samler sig i Corso, for under måne-, stjærne- og gasskin at gå,
damerne ballklædde bak viften — den de så underfullt kan bruke!
— herrerne, sværmende i aller nyeste sommermode, eller unifor-
merte, op og ned, ned og op, møtende, leende, samlende sig om
bord hvor nogen har sat sig for at nyde is eller kaffe, så atter fra
disse for at gå til andre eller for selv tilsist at slå sig ned, mens
en kvartet stemmer i, eller et vandrende kor med cither, fløjte og
guitar spiller op — Theresa Leaney vægret sig standhaftig for at
øke pragten, nysgjærrigheden, fornøjelsen, ædelheden ved disse
byens daglige utstillinger: — hun hadde i dets sted valgt at for-
styrre dem.
I solnedgangen, når det øvrige kjørende rikfolk vændte hjæm,
da kjørte hun ut. Med to ualmindelig små hæster, Korsikanere
kallte, som hun denne sommer hadde lagt sig til, og selv, som
altid, styrte — kjørte hun gjænnem byen i trav. Når så Corsoen
var blet oplyst, og møtet var begynt, det almindelige møte mellem
familier og venner, det stjålne mellem ungmø og bejler, det stille
mellem lediggjængeren og hans skygge, det sukkende mellem den
i det fjærne forlovede og hans herværende fortrolige, det korte
mellem officeren og hans kreditor,’ det overordentlig høflige mellem
embedsmannen og ham, hvis post han skal arve efter hans død;
just som de unge damer hadde fåt vise sine nye kjoler fra Paris
to ganger, d. v. s. på én tur op og én tur ned, og den beundrende
handelsbetjent var kommet over inledningen, og officererne hadde
dannet sin første kritik-klynge, og adelen nætop hadde nedlatt sig
for at motta kur — sprængte den overmodige unge pike med sin
stive aldrende veninne ved siden in i klyngen! De to små barne-
hæster var i stærkeste trav, og officerer og frøkener, adel og
handelsbetjenter, familiegrupper og hviskende par..føk fra hvær-
andre for ikke at bli overkjørt. Et system av bjæller over hæstenes
sæletøj ropte jo varsku et stykke fra, så politiet hadde intet at
sige, men desto mere de hun tvefold fornærmet, først ved sit fra-
vær — og så ved sit nærvær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
