Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved; men skulde det stanse forinnen? Atter med pludseligt håb
så hun op. Han var glidd bakut, det var årsaken; han var like
ved hennes side, snart hørte hun hans hastige, overanstrængte
åndedrag, hørte tilsist intet annet æn dette, så det tok al hennes
angst til sig: æn om han fallt blodstyrtende midt på Corso! Hans
blod kom da over henne; ti hennes utfordrende tross hadde op-
kallt hans. Man vilde kaste sig over henne og rive henne i
stykker. „Skån Dem selv!“ bad hun. Jeg gir mig!“ bad hun.
Men, som vakt av det listige forsøk, gjorde han en siste an-
strængelse, var i to, tre længre sprang atter ved hæstene, som
bare ved fornemmelsen derav økte sit trav, men fik desuagtet to
hvinende piskeslag.
Nu så hun tydelig lysene, de første gaslygter ved Cavour-
monumentet; snart bøjde toget in i Corso, skuespillet skulde be-
gynne! Hun følte en uovervinnelig trang til gråt, og kunde dog
ikke, bøjde derpå sit hode for ikke mere at se. Men da hørte
hun hans stemme, dog ikke hvad han sa; vognen var kommet
på brostenene, og han kunde vel heller ikke tale. Hun så atter
op, men han var der ikke. Store Gud, var han styrtet? Alt
hennes blod stanste .... Nej, der gik han, bort fra Corso, forbi
kafé Garibaldi, langsomt. Just nu kom hun selv i Corso, hæstene
travet, mængden veg, hun bøjde hodet ænnu dypere ned over
den besvimte veninne, som lå over hennes fang, skrækken og
skammen jog piskende bakefter.
Da hun nogen øjeblik efter holdt i paladsets gård, gjænnem
hvis åpne port hæstene i fullt sprang hadde svingt, så det var
et under at vognen ikke hadde væltet eller støtt, — da besvimte
også hun.
En gammel tjener stod og væntet. Han ropte på flere; de blev
begge opbåret. Kort efter kom også de der var avkastet, og for-
talte hvad der var hændt, så vidt som de kjænte til det. Den
gamle tjener tok dem dygtig i skole for deres kejtethed, så de selv
følte skammen, og så meget heller gjorde hvad ham bød dem:
tidde.
Hæstene hadde løpt ut, just som tjenerne efter en kort stans
skulde stige op. Det var det hele.
IV
Da fyrstinne Theresa Leaney kom til sig selv, var det som
hennes kræfter var brutt. Hun stod ikke op, hun spiste næsten
ikke; ingen måtte være hos henne.
Hennes veninne gik lydløst gjænnem den store spejlsal som lå
mot forværelset, lydløst tilbake igjæn, når hun hadde forrettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
