Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPTEJN MANSANA 163
Fyrstinnens store, skjønne øjne lå flammende over rummet, men
litt efter litt fik de leende glans, hun løftet hodet og hele figuren,
gik nogen slag frem og tilbake, såvidt kufferterne og de øvrige
rejsesaker gav rum, derpå, idet hun smilte og svang med para-
sollen: „Pak ut! — Vi rejser ikke idag!“ Og hurtig forlot hun
rummet.
En stund efter kom kammerfrøkenen og bad veninnen at klæ sig
for en spasertur.
Det var første gang, så ofte og så længe de hadde været i
Ancona, at fyrstinnen vilde delta i den elegante værdens aften-
promenade. Veninnen hadde altså hat lejlighed til nogen forundrede
ord, som svar på det forundrede blik hvormed kammerfrøkenen
gav denne besked; men allerede dette blik var en næsvished, så
der yttredes intet. Da Theresa kom, færdigklædd, i den store
spejlsal med søjler, så hun gjænnem den åpne dør in i det svakt
oplyste forværelse, og der så hun veninnen stå færdig. Alene
fyrstinnens påklædning kunde ha retfærdiggjort det blik hvormed
kammerfrøkenen fulgte for at åpne og lukke; men veninnen sluttet
sig til, som var de hvær dag vante til denne tur, og hvær kvæll
til fyrstinnens elegante påklædning.
I en lilla silkekjole, rikt besat med kniplinger, raslet hun ned-
over trapperne. Hennes kraftfulle, allerede noget for fyldige figur
gav desuagtet intryk av smidighed, fordi hun tillike var så høj og
førte sig med livlighed; mot sædvane bar hun håret opsat i flæt-
ninger, og et langt kniplingsslør svævet efter henne, fæstet på den
ene side av hodet ved en agraffe, på den annen ved roser. Kjo-
lens ærmer var så åpne at de lange hansker ikke ganske skjulte
armene, når hun brukte sin vifte. Hun tok ikke veninnen op,
men skred raskt frem; det blev den annens sak altid at være
ved siden.
Kvællen var livlig, da det var den første godvejrsdag efter nogen
dagers blæst. Men hvor hun skred frem, stanste al samtale, for
at strømme efter som en opdæmmet og atter løst flod, når hun
var forbi. Fyrstinne Theresa Leaney deltar i aftenpromenaden!
Fyrstinne Theresa Leaney på Corsoen! Og hvorledes? Strå-
lende av Skjønhed, rigdom, huldsalighed så hun venlig mot alle,
hilste til alle damer hun hadde sel fra barn, kjøbmænn hun hadde
handlet med, adelsmænn og officerer hun hadde talt med. I denne
for sine skjønne kvinner mest berømte italienske by bar hun
visstnok ikke prisen; men hun hadde allikevel nær og fjærn båret
tilnavnet „skjønheden fra Ancona“, og staden hadde i flere år ståt
færdig til at sænke fanerne og istemme hyldningshymnen, bare
hun hadde villet. Og nu vilde hun! Der var noget av en in-
smigrende bøn i de øjne hvormed hun hilste på „sit“ folk, noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
