Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPTEJN MANSANA 179
„ Ganske visst. De er kjænt for at være en hensynsløs liber-
tiner.“
„Signore!“ Han rejser sig. Straks også den lange kaptejn.
„Jeg, Giuseppe Mansana, siger det, og står til tjeneste.“
Men lille Luigi Borghi hadde ingen lyst til i en så tidlig og
morsom alder at bli dræpt av armeens første fægter. Derfor tidde
han og slog øjnene ned.
„Enten lover De mig aldrig mere at træ in i hennes hus, ikke
at søke henne, — eller De må stå mig til ansvar. — Dette vil
jeg ha ordnet, før jeg rejser. — Hvorfor betænker De Dem?“
„Fordi jeg som officer nødig kan være kjænt for at bli tvun-
get —“
„Til en god handling? Takk De Deres Gud, om De det blir!
.... Måske tar jeg saken galt. Ti jeg skulde sikkerlig først ha
sagt Dem: Gjør De hvad jeg ber om, så er De min ven og kan
regne på mig, i hvilken nød De æn kommer!“
„Jeg vil gjærne være ven med en så berømt officer, og ænnu
heller vil jeg kunne regne på Giuseppe Mansanas hjælp.“
„Vel; — så lover De mig det?“
Jeg lover Dem det!“
„Takk! — Deres hånd!“
„Av hjærtet.“
„ Farvel!“
„ Farvel!“
To timer efter går Mansana ned ad den lille bys Toledo. Der,
utenfor en butik, står Amanda og Luigi sammen i en meget mor-
som samtale; ti de ler begge meget. Faren står i butikken og
betaler. Ingen ser Mansana, før han står blant dem. Hans gul-
bleke åsyn er nok til at skræmme Amanda in til hennes far; men
den ænnu mer forfærdede løjtnant blir stående og siger, idet han
trær et skridt tilbake: „Jeg forsikkrer Dem, signore, der blev kallt
på mig! — Og vi — vi lo slet ikke av Dem!“
I det samme gav Amanda inne i butikken et skrik. Det var
over Giuseppe Mansanas utseende, idet han, uten et ords lyd,
uten en bevægelse for resten, gjorde et skridt, et eneste, frem
mot den lille fætter. Det var en leopards syv alens sprang i dette
skridt; i næste øjeblik måtte Luigi være dødsens.
Men alle i butikken og på gaten vændte sig mot den som skrek,
og som selv stod trykket op til sin far. Man så fra henne rundt
om. Intet var at opdage. To officerer stod stille ute på gaten og
talte sammen. Hvad var det? — De som var utenfor, kom in i
butikken, og alle samledes om Amanda. Hvad var det? Men hun,
første gang i sit liv utsat for manges blik og spørsmål, blir for-
færdet, og faren som intet svar kan få, blir forfjamset. Da skiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
