- Project Runeberg -  Samlede værker / Andet bind /
184

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at ta sig en kort rejse, om bare på to dager, for nærmere at
klare de sammenstrømmende følelser og forhold. Men det var
som at tale in i en orkan.

XI

Samme kvæll fik Amanda i stor hemmelighed et brev som
gjorde henne nysgjærrig. Hun tændte lys og læste det. Det var
fra Luigi! — det første han hadde sendt henne. Det lød:

„Amanda!

En gal mann forfølger mig og vil dræpe mig. Jeg har for en
time siden måttet højtidelig love, ja jeg har underskrevet det, for
evig at gjøre avkall på dig, og tør ikke en gang tale med dig!
Det var fejghed, jeg vet det. Jeg foragter mig selv, som du må
foragte mig.

Men det kom derav, at ikke, før jeg hadde avgit erklæringen,
visste jeg at jeg ælsket dig! Kanske gjorde jeg det heller ikke
før. Men nu ælsker jeg dig så grænseløst, og aldrig i værden
har der været nogen ulykkeligere æn jeg er nu.

Jeg kan ikke tænke mig det, at det skal være slut! Det kan
ikke være for bestandig!

Det beror også altsammen på dig, Amanda, hvis du ikke for-
agter mig altfor dypt. Ti dersom du ælsker mig, så når jo den
gale mann ingen vej, og så må det jo en gang gå om igjæn.

Jeg sitter som i fangenskap. Jeg kan ikke røre mig. Men det
vet jeg, at hjælper du mig ikke ut igjæn, så vil jeg dø.

Amanda! Et ord, et tegn! Det er for farligt at skrive. Jeg vet
ikke hvorledes jeg skal få dette til dig. Forsøk ikke du at få
noget brev til mig. Han kunde være på spor.

Men imorgen ved fæsten! Vær der, ved musikken, vær der
til jeg har funnet dig. Da bare med øjnene! Er de venlige, så
vet jeg alt. Å, Amanda, resten skal gi sig av sig selv, er du min!
Amanda! Din til døden ulykkelige fætter

Luigi.“

Straks Amanda hadde læst dette brev, følte hun at hun ælsket
Luigi. Heller ikke hun hadde før gjort sig nogen rede for det.
Men nu ælsket hun ham grænseløst, det var hun viss på.

Det Mansana hadde sagt om ham, måtte jo være en misfor-
ståelse, og løftet Luigi hadde avlagt, selvfølgelig intetsigende. Piker
tar det ikke så bokstavelig med sådant, når det synes dem
urimeligt. — Desuten var jo Mansana nu rejst.
“Altså: den næste dag, fæstdagen, en dejlig høstdag, var hun
tidlig på færde; musikken hadde gåt gjænnem gaterne ved sol-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free