Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNHILD 201
komme på parti med småpikerne, for at drive disse frem. Magn-
hild var et år ældre æn den ældste.
Fruen sat ved siden av og broderte. Nu så hun op på Magn-
hild og sa: „Gjærne det,“ og derpå lutet hun atter over broderiet.
Hun var av middelstørrelse, ikke mager, ikke tyk, hadde et lite
hode med lyst hår. Præsten svær, tung, kom ned, efter at ha
tat samarien av; han røkte og sa, idet han gik igjænnem værelset:
„Jeg ser der kommer et lass med fisk,“ og gik videre ut. Den
yngste av jænterne tok atter fat på sine skalaer. Magnhild visste
ikke om hun atter skulde gå ut i kjøkkenet. Hun sat ænnu på
vedkassen ved ovnen, pint av denne uvisshed, da man blev kallt
in i næste rum for at spise. Alle la sit arbejde sammen, og den
lille ved pianoet lukket dette. Men da Magnhild var ene og hørte
knivene rasle, begynte hun at gråte; ti hun hadde ænnu ikke
spist den dag. Midt under måltidet kom præsten ut fra spise-
stuen; ti man var derinne blet enig om at han måske hadde kjøpt
for lite fisk. Han åpnet et vindu og ropte på mannen, at han
skulde vænte, til de hadde spist. Han vændte sig for at gå in
igjæn i spisestuen, og så den lille på vedkassen. „Er du sulten?“
spurte han. Hun svarte ikke. Han hadde levd længe nok blant
bønder til at forstå at hennes taushed betydde ja, og så tok han
henne ved hånden med in til bordet, hvor der stille blev gjort
plass for henne. Om eftermiddagen rænte hun på kjælke med
jænterne og læste derefter sammen med dem, og fik en bibel-
historielekse sammen med dem, spiste derpå mellemmat sammen
med dem, og lekte atter til kvællsmaten kom, som hun spiste ved
samme bord. Hun sov den natten i en bænk i spisestuen, og ar-
bejdet dagen efter sammen med præstens døttre.
Hun hadde bare de klær hun stod i; men lærerinnen sydde en
gammel kjole om til henne; hun fik et stykke gammelt linnet
efter en av småpikerne, og gik i fruens støvler. Bænken hun sov
i, blev flyttet fra spisestuen, da denne toges til rum for et par
skomakere, som nu skulde „sy huset i stand“. Den sattes i kjøk-
kenet, men stod i vejen; derpå in i tjenestejæntens rum, men
døren slog altid imot den, og så kom den op på barnekammerset.
Således gik det til at hun kom til at spise, arbejde og sove
sammen med præstens døttre; og da der aldrig blev sydd egne
klær til henne, kom hun til at gå i deres.
Likeså uvæntet kom hun til at spille. Det opdagedes nemlig
at hun hadde mere anlæg for musik æn døttrene; så skulde hun
lære for at hjælpe disse.
For sin egen regning blev hun lang, og fik en vakker sang-
stemme. Lærerinnen øvde den, men fornemmelig i at synge efter
noter, i begynnelsen bare fordi lærerinnen overhodet mest holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
