Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 MAGNHILD
Fruen gik av og til, ordnende for kvællsmaten. Piken kom
gående med et brætt hvorpå fløte m. m., og hvorledes det gik til,
støtte fruen til brættet like foran de to, og fruens forsøk på at
stanse sakernes fall, strandet på at de to ikke hurtig nok var
med — altsammen væltet. Begge damernes kjoler blev oversmurt;
Tande grep straks sit lommetørklæ og tørret Magnhilds. „De er
mindre opmærksom mot mig æn mot henne,“ lo fruen, som var
meget mere tilsølet æn Magnhild. Han så op: ,Jeg kjænner også
Dem bedre æn henne,“ svarte han og tørret videre.
Hun blev gråblek. „Hans!“ ropte hun og brast i gråt. Hun ilte
in i næste rum. Magnhild forstod dette likeså litt som det nyss
foregående. Ja, der hengik måneder, intil hun en dag, som hun
gik alene på landevejen i vintersjasket, og hennes tanker var tusen
mil fra fruen og det hele optrin, pludselig stanste: — det fruen
hadde lagt i ordene, var sprunget op for henne!
Tande hadde rejst sig; ti Magnhild hadde dradd sig tilbake for
ikke mere at motta hans hjælp. At hun skulde gjøre så, og at
han het Hans, var det eneste hun ænnu forstod. Tande gik op
og ned i stuen. Han var meget blek, så vidt Magnhild kunde se;
ti det var begynt at bli mørkt. Skulde hun gå in efter fruen, eller
overhode gå? Magda var i kjøkkenet; hun fant ændelig på at gå
til henne. Og derute hjalp hun den lille med at lægge syltetøj på
fat av nogen krukker. Fra kammerset som støtte til kjøkkenet,
hørte hun snart dæmpet samtale og hulken. Da Magda og hun
gik in i stuen med sine fat, var Tande der ikke. Der væntedes
så længe med aftensmaten, til Magda sovnet, og Magnhild gik.
Ikke længe efter hørte hun også Tande komme. Næste for-
middag sang hun med Tande; han var ganske som vanligt. Fruen
traf hun lejlighedsvis om eftermiddagen på gaten; denne gjorde
en liten rettelse ved Magnhilds frihåndsøvelser, som hun for litt
siden hadde hørt på gjænnem det åpne vindu; hun rettet samtidig
på hennes hat: den sat ikke rigtig på hodet.
Skarlie kom tilbake. Han fortalte at han på en tur til Bergen
hadde rejst sammen med kaptejn Bang.
En ombord, sa han, kjænte fru Bangs forhold til Tande og
bragte dette på tale. Magnhild hadde stærk mistanke om at denne
ene var ham selv; ti efter hans forrige ophold hadde hun hørt
hentydninger til hint forhold både av Tandes opvarterske, matros-
konen, og av et par andre.
„Kaptejnen var snill,“ fortalte Skarlie; „han holdt sig selv for
altfor uværdig til at ælskes av så megen ånd. Han var derfor
glad ved at hun nu ændelig hadde funnet en jævnlike.“ Magnhild
sa: „Du ser fornøjd ut; du synes mig ænnu smussigere æn det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
